Plejeboliger er en af den slags boligmuligheder.
Du skal nemlig først visiteres af din kommune, hvor de vurderer, om du har ret til en plejebolig.
Det er den kommune, hvor du bor, der visiterer dig (det gælder desuden også for pladser på plejehjem samt ældreboliger), og det kan enten ske ved, at man selv søger om en visitation, eller ved at kommunen vælger at sætte en visitation i gang.
Plejeboliger er for danskere, der har brug for pleje hele døgnet. Hvis man lever op til det krav, vil det være tilfældigt, om man godkendes til en plejehjemsbolig eller en plejebolig.
Hvism an omvent ikke bliver visiteret til en plejebolig, kan man stadig selv flytte ind, men så skal man selv betale hele udgiften, som kan købe op i mere end ½ mio. kroner om året.
Det lægges der vægt på
Når kommunen skal finde ud af, om en borger skal godkendes til plejehjem, plejebolig eller ældrebolig, tager kommunen udgangspunkt i den enkeltes situation.
Det bliver taget højde for både psykisk og fysisk funktionsniveau, ligesom den aktuelle boligsituation også tages med i overvejelserne.
Man har altså ikke krav på at få en plads, bare fordi man er oppe i årene.
Giver kommunen afslag kan denne beslutning desuden ankes til Ankestyrelsen.
Frit valg
Hvad mange ikke ved er, at hvis man først er godkendt til en plejebolig, plads på et plejehjem eller en ældrebolig, så har man faktisk ret til at vælge blandt alle de boliger i landet, der opfylder de konkrete behov.
Det betyder i praksis, at du kan blive boende i dit hjem, flytte til et andet sted i din kommune eller for den sags skyld flytte til en helt anden kommune, for eksempel for at komme tættere på familien.
Pleje- og ældreboliger giver desuden ret til, at ægtefælle eller samlever kan flytte med.
Du kan læse mere om friplejeboliger, ældreboliger og plejehjemspladser her:
Friplejehjem (Sundhedsstyrelsen)
Plejeboliger og ældreboliger (Ældresagen)