De store forskelle mellem hundetyper og hunderacer
Mange kommer til at skære køb af hun over en kam. Det er ærgeligt, for der er markante variationer mellem hundetyper og racer med hensyn til deres aktivitetsniveau, pelspleje og størrelse. Det kan være en udfordring at vælge den rette race, da kommende hundeejere undertiden overvurderer deres evner til at træne og tage sig af hunden. I værste fald kan dette føre til, at man bliver nødt til at opgive hunden.
Hvis du aldrig har haft hund før, kan det være en god idé at vælge en race, der kræver mindre aktivitet og pleje. Det er også fordelagtigt at vælge en race, der er avlet til samarbejde, i modsætning til en mere selvstændig race, der kan være vanskelig at få til at adlyde. Hundens egenskaber og behov skal derfor passe til din livsstil.
Få mere information om de forskellige hunderacer her.
Ulovlige hunderacer
I Danmark er der 13 hunderacer, som det er forbudt at eje eller avle. Disse 13 hunderacer er beskrevet i forbudslisten i hundeloven. Kender du dem ikke i forvejen, er der tale om:
Pitbull terrier
Tosa inu
Amerikansk staffordshire terrier
Fila brasileiro
Dogo argentino
Amerikansk bulldog
Boerboel
Kangal
Centralasiatisk ovtcharka
Kaukasisk ovtcharka
Sydrussisk ovtcharka
Tornjak
Sarplaninac
Når du vælger en race, er det selvfølgelig vigtigt at undgå de forbudte racer, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at der findes lovlige racer, der ligner de ulovlige hunderacer i udseende. Hvis du vælger en af disse racer, er det dit ansvar som hundeejer at kunne bevise, at den ikke tilhører en ulovlig race.