Pas ekstra godt på: Vejdirektoratet med bøn inden weekendtrafikken

Generelle nyheder

11/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

DMI advarer om risiko for kraftig regn og skybrud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når skolerne holder sommerferie, er det så sikkert som amen i kirken, at der er masser af trafik på de danske veje - ikke i hverdagene, men i weekenderne.

Når der skal skiftes beboere i sommerhuse landet over, er der nemlig både familier, der skal hjem, og familie der skal ud, så det giver ekstra trængsel på tværs af landet og i sommerhusområder.

Vejdirektoratet er derfor ude med en advarsel inden den kommende weekend - for der er nemlig en ekstra ting, der kan spille ind på trafikken.

Risiko for skybrud

DMI advarer nemlig om risiko for kraftig regn og skybrud lørdag, og det kan gøre de trængte danske veje ekstra risikable at begive sig ud på.

Derfor opfordrer Vejdirektoratet til, at man undgår tidsrummet mellem kl. 11 og 14, hvor man forventer, der vil være flest biler på vejene.

Generelt lyder vurderingen fra Vejdirektoratet, at trafikken kommer til at gå på tværs af landet og være mærkbar til og fra sommerhusområder, så opfordringen lyder, at man kører afsted i rigtig god tid og sørger for at holde ekstra god afstand.

Samtidig kommer Vejdirektoratet også med en påmindelse om, at en tur til Tyskland nemt kan ende i en rigtig lang bilkø, inden man overhovedet kommer ud ad Danmark. I forbindelse med EM i fodbold har Tyskland nemlig indført ekstraordinær grænsekontrol ved den dansk/tyske grænse, og det har før givet besvær med meget lange bilkøer.