Op til 50 mm regn: DMI udsender varsel

Generelle nyheder

21/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Hele landet vil blive ramt, men nogle steder kan man få ekstraordinært meget nedbør.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

DMI har udsendt et kategori 1-varsel om skybrud for store dele af landet.

Helt præcist er det borgere i Syd- og Sønderjylland, på Fyn, Vestsjælland og Lollan og Falster, der skal være opmærksomme.

Men faktisk er der også udsendt en risiko-melding om kraftig regn for resten af landet, undtagen Bornholm.

Det gælder fra fredag aften kl. 20 til lørdag morgen kl. 6.

Op til 50 mm

Flere steder forventes der at falde mellem 25 og 35 mm i løbet af de seks timer, men lokalt kan der falde helt op til 50 mm i det samme tidsrum.

Skybruddene, der er varslet i særligt den sydlige del af landet samt øerne, betyder, at der er risiko for 15 mm på bare 30 minutter, hvilket kan give oversvømmede lavtliggende områder og kloakker.

Årsagen til det hele er en front, der ventes at trække op over Danmark fra sydvest i løbet af fredagen. I nattens mulm og mørke bevæger den sig mod nord, og lørdag morgen forventes den at ligge over den nordlige del af landet og Kattegat

DMI er sikre på, at hele landet bliver passeret af fronten i løbet af fredag aften og natten til lørdag, men det er usikkert, hvor der vil falde mest regn. De varslede områder er derfor de områder, hvor DMI vurderer risikoen som størst.