Kold start på ugen: Sådan bliver vejret de næste dage

Generelle nyheder

18/03/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er ikke meget forår over vejret de første dage ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter et par dage med tocifrede varmegrader op til weekenden, blev vi ramt af et kuldechok lørdag og søndag med noget lavere dagtemperaturer og udbredt nattefrost i store dele af landet.

Desværre ser det ud til, at vi ikke skal lægge hverken handsker eller vinterjakker væk endnu. Ifølge DMI kommer der nemlig kølig, tør og stabil luft ind over Danmark fra øst, og det betyder, at vi får en kold start på ugen.

Selvom der dog også er lyspunkter!

Mandag

Vi starter ugen ud med en dag med tørt vejr og endda perioder med lidt eller nogen sol i de østlige egne. Eller bliver det skyet, og i Vestjylland kan der falde lidt regn eller stedvis måske slud. Temperaturerne vil ligge mellem 3 og 7 grader.

I aften og i nat bliver det mest skyet, men i den østlige del af landet stedvist klart, og i Vestjylland kan det stadig dryppe lidt. Temperaturerne dykker ned til mellem 1 grads frost til 3 graders varme.

I morgentimerne er der desuden risiko for pletvis rimglatte veje i den østlige del af landet samt i Nordøstjylland.

Tirsdag

Tirsdag bliver mest skyet og tør, men om eftermiddagen kan der komme lidt regn i Jylland. Temperaturerne vil ligge mellem 3 og 8 graders varme.

Om natten bliver det skyet og stedvist med regn. Temperaturerne falder ned mellem 2 og 6 graders varme, og det er så her, vi finder det vejrmæssige lyspunkt for ugens første dag.

Tirsdag aften og natten til onsdag bevæger en svag varmfront sig nemlig op over landet fra sydvest, og noget lunere luft strømmer derfor op over landet sydfra.

Onsdag

Godt nok bliver onsdag skyet til overskyet med lidt regn og til aften mere udbredt regn fra sydvest, men takket være den varmfront, der sniger sig op over landet, vil temperaturerne ligge i den gode ende fra 7 til 12 graders varme.

Om natten bliver det skyet med ret udbredt regn. Temperaturerne falder ned mellem 4 og 8 graders varme.