Disse 500.000 danskere kan miste adgangen til netbank på tirsdag

Generelle nyheder

27/10/2022

Skrevet af Redaktionen

Fristen er på tirsdag. Derefter kan op til 500.000 danskere miste deres adgang til deres netbanker. Det skriver Politiken.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De mange danskere, som endnu ikke har fået skiftet deres NemID ud med MitID kan på tirsdag stå med et meget akut problem. De kan nemlig risikere, at de ikke mere kan logge på deres respektive netbanker.

Politiken skriver, at antallet af danskere, der endnu ikke har fået skiftet deres NemID ud, er mellem 300.000 og 500.000.

Fristen for at skifte det gamle system ud med det nye er på tirsdag. I en længere periode har det været muligt at benytte begge systemer til at logge ind. Både i offentlige systemer og i netbanker.

Selvom det er et flertal af danskerne, der allerede har taget den nye MitID i brug, så er der altså stadig et efterslæb af danskere, som endnu ikke har fået skiftet NemID ud.

Og på tirsdag ryger muligheden for at benytte NemID i netbanker og forsikringssystemer landet over. Det vil dog stadig være muligt at logge ind på Borger.dk og Sundhed.dk med den gamle NemID.

Det er Finanstilsynet, der har krævet, at bankerne skulle lukke for adgangen til systemerne per 31. oktober. Dette krav har bankerne valgt at følge, så derfor skal danskerne nu have MitID på plads fra på tirsdag, hvis finanserne skal tjekkes.

Flere borgere skulle have haft hjælp med at skifte system, og Borgerservice har tilbudt denne hjælp til de danskere, som ikke har de rette IT-kompetencer. Det har dog været svært at holde den skæringsdatoerne, så derfor har datoen for den endelige indførelse af MitID tidligere været udskudt i fire måneder.