Sebastian Juul
Mælk er fast inventar hos mange danskere, men hvor meget har kroppen egentlig brug for?
Mælk har gennem mange generationer været en fast del af de danske morgenborde. De seneste år har den hvide drik dog fået en mere omdiskuteret rolle.
På sociale medier bliver mælk blandt andet beskyldt for at være usundt og unaturligt, mens andre stadig holder fast i det daglige glas.
Ifølge ernæringsforsker Daniel Ibsen fra Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus er der dog ingen grund til at droppe mælkekartonen.
Det vigtigste er i stedet, hvor meget mælk og andre mejeriprodukter man samlet set indtager.
Så meget er tilstrækkeligt
Ifølge Daniel Ibsen er mælk grundlæggende en næringsholdig fødevare, der blandt andet indeholder protein, calcium samt forskellige vitaminer og mineraler.
Det betyder dog ikke, at man skal indtage store mængder.
Forskerens anbefaling lyder på mellem 250 og 350 gram mejeriprodukter om dagen.
Det er vigtigt at understrege, at denne mængde ikke nødvendigvis behøver komme fra mælk alene.
Et glas mælk, yoghurt til morgenmaden, en smule mælk i kaffen eller ost i løbet af dagen tæller alt sammen med.
Derfor kan man hurtigt komme op på den anbefalede mængde uden at have fokus på det.
Børn behøver heller ikke nødvendigvis drikke mælk til frokosten, hvis de allerede får nok mejeriprodukter på andre tidspunkter af dagen.
Det skriver DR.
Mælk er ikke den eneste kilde
Calcium spiller blandt andet en vigtig rolle for knogler og tænder, men mælk er langt fra den eneste måde at få det på.
Personer, der ikke drikker mælk, kan eksempelvis få calcium fra grønne grøntsager, hvide bønner eller plantedrikke, der er tilsat calcium.
Når det gælder selve mælken, anbefales magre varianter generelt frem for eksempelvis sødmælk. De indeholder færre kalorier og mindre mættet fedt.
Det betyder dog ikke, at et enkelt glas sødmælk bør skabe bekymring.
Ét produkt skiller sig ud
Samtidig findes der mejeriprodukter, som ifølge Daniel Ibsen kan have særligt positive egenskaber for sundheden.
Fermenterede produkter som yoghurt og kefir forbindes med gode sundhedseffekter.
Undersøgelser har blandt andet vist en sammenhæng mellem et højt indtag af yoghurt og en lavere risiko for type 2-diabetes og dødelighed.
Hvis forskeren selv skulle vælge mellem mælk og yoghurt på morgenbordet, ville valget derfor falde på sidstnævnte.
Mælk behøver altså hverken være en mirakelkur eller en skurk. For de fleste handler det først og fremmest om mængden og om den samlede kost.
