Rasmus Frøkjær Kristensen
Det er ikke mange der når den milepæl.
Mange danskere tænker over, hvordan de kan holde sig friske langt op i årene.
Det handler ikke kun om at leve længe, men også om at have gode år undervejs.
Små valg i hverdagen kan få større betydning, end man lige tror.
Samtidig spiller både held og omstændigheder ind.
Flere oplever, at forældre og bedsteforældre bliver ældre end tidligere generationer.
Det giver håb og nysgerrighed på, hvad der egentlig gør forskellen.
Sundhed fylder mere i hverdagen, og mange forsøger at gøre de rigtige ting.
Alligevel findes der ikke én enkel opskrift.
Der er tale om en kombination af faktorer, som tilsammen kan øge chancerne.
Kvinder lever længst
Ifølge Kaare Christensen, professor ved Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet, er der dog nogle klare mønstre.
Køn spiller en større rolle, end mange måske bryder sig om.
Kvinder har generelt lavere dødelighed gennem hele livet sammenlignet med mænd.
Samtidig rammes mænd ofte tidligere af hjertekarsygdomme.
Forskellen kan være op mod ti år, hvilket påvirker den samlede levetid markant.
Evnen til at håndtere sygdomme ser også ud til at være bedre hos kvinder, hvilket giver dem et ekstra forspring.
Gener og gode vaner
Tidspunktet for ens fødsel har også betydning.
Generationer født senere har haft bedre levevilkår og adgang til sundhedsvæsenet.
Især efter Anden Verdenskrig er levealderen steget mærkbart.
Familiebaggrund spiller også ind. Hvis flere i familien er blevet gamle, er chancerne større for selv at nå en høj alder.
Alligevel kan livsstil ikke ignoreres.
Klassiske råd som sund kost, motion, god søvn og fravalg af rygning er stadig centrale.
Der findes ingen genvej, selv om mange leder efter den.
Når man først når de 100 år, ændrer perspektivet sig.
Ifølge forskningen er der cirka halvtreds procents chance for at leve endnu et år.
Helbredet er ofte skrøbeligt, så fokus bliver på at tage én dag ad gangen.
At runde de 100 kræver derfor både held, arv og en indsats gennem livet.
