Mand smidt ud af McDonalds: 'Du må max. være her i 30 minutter'

Virale historier

02/05/2023

Kilde: Shutterstock
Kilde: Shutterstock

Skrevet af Mathias Højgaard-Rasmussen

Mand smidt ud af McDonalds efter 30 min - det var åbenbart en regel!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En McDonald’s-kunde råber nu op, efter han blev smidt ud af restauranten. Årsagen til, at han blev smidt ud, var, at han havde siddet på restauranten i en halv time.

Filialen endte med at ringe til politiet, der kom og måtte få de to parter til at forliges. 

Hele seancen foregik på en McDonald’s på Rhode Island. Det hele blev filmet på video, og det er lagt ud på sociale medier og er gået viralt.

I klippet kan man se manden, Jensen Harris, blive bedt om at forlade stedet. Det skal han fordi han har brugt 30 minutter i restauranten. Det er tilsyneladende den maksimale tid, man må være i afdelingen. Det handler om at komme hurtigt ind og ud, og ikke bruge for lang tid på at bestille og spise sin mad.

Manden prøver efterfølgende at komme i kontakt med manageren, men ingen af de ansatte vil fortælle, hvem den ansvarlige på stedet er. 

Hele situationen ender med, at politiet tropper op. Det er ikke bare én politibil, der ender med at blive tilkaldt, i stedet ankommer hele fire patruljebiler til restauranten.

I videoen kan man tydeligt se, at denne filial af McDonald’s har et skilt hængende med teksten: “Ingen ophold i butikken, tidsbegrænsning: 30 min.”

I videoen siger Jensen Harris: 

“Jeg er her i McDonald’s i Providence, Rhode Island.”

“Jeg må ikke sidde her i mere end 30 minutter, efter jeg har spist,” forklarer han. 

“Jeg har aldrig set sådan et skilt før, det er meget misvisende”

“Nu får vi at se hvad der sker.”

Efter diskussioner frem og tilbage imellem Jensen Harris og de ansatte, melder Harris ud at: 

“Det her er ikke reel McDonald’s politik”

Harris begynder at gennemgå McDonald’s regelbog, og der er ikke noget at finde omkring en maksimal tid i restauranten.

I videoen kan man høre de ansatte bede Jensen Harris om at slette videoen, men det er Harris ikke interesseret i. 

“Lad os se hvad, der kommer ud af dette, lad os se hvilken retssag, vi ender med at få, jeg vil kontakte min advokat,” udtaler Jensen Harris.