Fai Naomi brugte 13.000 gode danske kroner på en angiveligt raceren Yorkshire Terrier, der voksede op og lignede en ged
Det skriver Express
En kvinde delte, hvordan hun blev narret til at bruge tusindvis af kroner på en hvalp, der udviklede sig til noget helt andet end hvad hun forventede.
En overraskende transformation
TikTok-brugeren @fainaomi postede en video - som sidenhen har samlet over 500.000 likes og 4,7 millioner visninger - af en angiveligt "raceren" Yorkshire Terrier hvalp, som hun brugte 13.000 kr. på, og som endte med at ligne en ged.
Naomi var ret overrasket over transformationen, da hvalpen først så ud som en almindelig Yorkie - med kort, mørk pels - for derefter at ende med lys, sammenfiltret pels og et ranglet udseende efter noget tid.
Fai Naomi påstod, at "hun blev snydt af opdrætteren, der faktisk havde farvet hundens pels," selvom dette ikke er officielt bekræftet.
Pengene tilbage
Flere TikTok-brugere syntes heller ikke, at @Fainaomi havde købt en Yorkshire Terrier.
En bruger skrev: "Han er sød, men søster, det er snyd, du skal have pengene tilbage".
En anden bruger spøgte: ”Smid den bare i tørretumbleren, så vil den krympe," hvortil Fai svarede: "Jeg tror, jeg vil prøve det i eftermiddag."
En tredje skrev: "Pige, det er to forskellige hunde, farvel."
Faktisk tager det mindst seks måneder til et år for Yorkie-racen at vise en ændring i pelsfarven, ifølge webstedet OodleLife.
På dette tidspunkt kan den blive lysere og mere grå, hvilket sandsynligvis er det, der skete med Fai Naomis hund.