Derfor har nogle mennesker et lille hul i huden mellem øret og ansigtet

Videnskab

13/09/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Videnskaben har en virkelig syret teori!

Naturen og evolutionen er fantastiske ting. Gennem millioner af år har både dyr og planter tilpasset sig den omskiftelige verden, vi lever i, og hver eneste lille detalje på et givent dyr er resultatet af naturens udvikling.

Men af og til støder man på ting, hvor man kan have mere end almindeligt svært ved at regne årsag/fordel ud.

Naturen er indrettet sådan, at selvom forældrene måske har brune øjne og lyst hår, kan parret på børn med rødt hår og grønne øjne, uden at der har været en tredjepart inde over i processen.

Vi kender imidlertid årsagen til netop ovenstående tilfælde, da det, uden at blive for teknisk, har noget at gøre med gener, som springer generationer over, men lad os lige tage et kig på en anden del af den menneskelige krop: Vores ører.

Nuvel, de tjener selvfølgelig et ret vigtigt formål, og de er udformet, som de er, så vi kan opfange mest mulig relevant lyd - men ører er lige så forskellige, som mennesker, og nogle af vores artsfæller er født med bittesmå huller i huden, hvor ansigtet og øreflippen møde.

Nej, det er ikke et sammengroet hul fra en piercing, vi ellers skulle have fået, imens vi stadig lå inde i vores mors mave. Det er simpelthen noget, naturen har udviklet for os.

Men hvad hulen er de huller, og hvorfor har nogen mennesker dem?

Naturlig forklaring

Mediet Mirror har undersøgt sagen, og der er ikke tale om en genfejl. Det er heller ikke en afsløring af, at din mor drak under graviditeten.

Det er simpelthen et levn fra fortiden.

Rent lægefagligt kaldes det lille hul på engelsk en ‘preauricular sinus’, hvilket der kan oversættes til dansk som en udvendig bihule.

Det fik navnet i 1864, hvor opdagelsen blev gjort, og ifølge den amerikanske palæontolog Neil Shubin, så kan det lille hul være den sidste rest af fiskegæller.

Ja, fiskegæller!

Det lyder vanvittigt, men det tyder altså på, at det besynderlige lille hul en uskadelig rest fra menneskets udvikling fra dengang, hvor vi levede under vandet og første gang kravlede op på landjorden.

Det er dog blot en teori, der endnu ikke er efterprøvet, så det skal man tage med et gran salt.

I Europa og USA optræder de små huller kun mellem 0,1 og 0,9 procent af den voksne befolkning. I Afrika og Asien er det dog et mere almindeligt syn, hvor helt op til hvert 10. barn i visse afrikanske lande fødes med det ekstra særlige hul ved øreflippen.

De små huller er totalt harmløse, men kan dog blive inficeret og danne cyster, hvilket kan kureres nemt med antibiotika eller ved et lille kirurgisk indgreb.