Hollandske Leigh havde taget en kammerat med på fisketur, da de pludselig står med en helt utrolig, og lettere eksplosiv, fangst.
Leigh og hans medfisker, Wim, var taget en tur ned til floden for at kaste ud til Leighs YouTube kanal. Det er dog hverken en normal fiskestang eller fangst de fisker efter, og det er måske derfor, at Leigh har næsten 350.000 abonnenter, der følger med.
Leigh og Wim bruger nemlig magneter til, at samle alt godt fra havet op – af den metalliske slags, vel at mærke. Som regel hiver de mest bare gamle cykler, mønter og des lige op fra vandets dyb.
Men denne dag stod de pludseligt med et missil fra anden verdenskrig mellem hænderne.
Ulovligt i flere lande
I Danmark er det rent faktisk lovligt at smide magneter på snor i vandet, ligesom det er lovligt at svinge en metaldetektor.
Det er dog ikke alle steder det er sådan. I England er man så bekymrede for tilstanden af bundene i floder og kanaler, at de har valgt at ulovliggøre magnetfiskeriet. Blandt andet også fordi, at det i 2018 lykkedes en ung dreng at hive en ladt shotgun op af vandet.
I flere lande kræver det en særlig tilladelse for at få lov at bruge magneter til at fiske med, heriblandt Polen og Skotland samt visse steder i Tyskland.
Som en skattejagt
Når man sådan står med et gammelt missil, så skulle man tro, at knæene kunne skælve en smule, og at ens seere ville fortælle en, at man burde passe bedre på. Men det er ikke tilfældet.
Tværtimod, Leigh bliver overøset med positive anmærkninger i kommentarfeltet om hans behagelige væsen og, hvor dejligt et er, at han bringer byens historie med i videoen.
Blandt andet skriver brugeren CPKcentury: ”Jeg vil magnetfiske, så jeg kan finde flere fantastisk fund fra fortiden”.
Kollegaen fra USA, Jenn Curtis kommenterer til Leigh, at hun ”elsker, at du er så sød mod alle dem, er er interesserede i, hvad du laver.”