Skød familiefar og stjal bil med to-årig dreng på bagsædet: Da de fandt bilen gik en grusom sandhed op for politiet

Udland

22/01/2023

Foto: facebook.com/Mike Essien | facebook.com/edelduokm
Foto: facebook.com/Mike Essien | facebook.com/edelduokm

Skrevet af Redaktionen

Hvad der tilsyneladende startede som et skænderi mellem to mænd, endte virkelig tragisk, da den ene mand trak et våben og skød den anden mand. Michael Essien afgik ved døden, men her slutter den tragiske historie ikke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag den 20. september omkring klokken 13:45 blev politiet i Houston kaldt ud til et skyderi. Da betjentene nåede frem til stedet, fandt de en mand, som var blevet skudt ihjel.

Ifølge efterforskerne var det sket efter et skænderi med en anden mand, som efter skænderiet stjal den afdødes SUV og flygtede fra stedet.

Senere på aftenen har politiet fortalt, at en kvinde ringede til alarmcentralen og efterlyste sin mand og sin to-årige søn.

Efter at have fået oplysningerne fra kvinden kunne politiet identificere offeret som den 38-årige Michael Essien.

Inden for en halv time var politiet i stand til at spore en sort SUV, som var blevet efterladt et sted i byen. Betjentene var chokerede, da de fandt en lille dreng på bagsædet.

Desværre var den lille dreng, der blev identificeret som to-årige Micah, afgået ved døden i bilen.

Politiet udtalte, at Micah døde på grund af varmen i bilen. Flere naboer fortalte, at de havde set den forladte bil parkeret på gaden, men at de ikke vidste, der var et barn i bilen.

Om morgenen onsdag den 21. september anholdt politiet en mistænkt nær drabsstedet. De identificerede den anholdte som den 38-årige Bolanle Fadairo. Ifølge Houston Police blev han varetægtsfængslet og anklaget for mord.

Fadairo fortalte efter sigende politiet, at Michael skyldte ham penge. Men Michaels kone, Mabel, udtalte, at det var hendes mand, der altid hjalp drabsmanden.