De fleste har prøvet at forlade en genbrugsbutik og føle, at man har gjort et røverkøb.
Men for en unge kvinde fra Canada kan turen i genbrugsbutikken vise sig at være mere eller mindre livsændrende.
Under en tur i en genbrugsbutik i Toronto blev hun nemlig forelsket i en smuk, sort kjole hun kun skulle betale i omegnen af 80 kroner for.
Så langt så godt, men chokket kom først, da hun viste kjolen fra på de sociale medier - for det var ikke en hvilken som helst kjole, Sarah havde fået fingrene i.
Video set 15 millioner gange
Da hun fik kjolen med hjem og den skulle vises frem på det sociale medie TikTok blev videoen delt som en steppebrand.
Det endte med at videoen blev set over 15 millioner gange. Det var nemlig ikke kun fordi, at andre var enige i, at det var en særdeles flot kjole eller bekymring for, at kjolen måske var for lille.
Det viste sig nemlig at det ikke var nogen helt almindelig kjole.
Da Sarah læste de kommentarer, der tikkede ind kunne hun ikke tro sine egne øjne; en der havde set videoen kommenterede, at kjolen var en ægte Versace-kjole.
Og ikke en hvilken som helst Versace heller – hvis man da kan sige det om Versace – men en vintage kjole fra 1992 til en værdi af næsten 10.000 dollars.
Det svarer til omkring 50.000 kroner!
Hvad der skulle ske med kjolen, var der dog delte meninger om. Flere mente, at hun skulle beholde kjolen. Andre mente, at hun skulle sælge den og glæde sig over den store profit.
I en opfølgende video, hvor kjolen blev prøvet på, gjorde Sarah alle bekymringer om, hvorvidt kjolen var for lille til skamme.
Den sad nemlig som om den var skræddersyet til hende. Videoen fortalte dog ikke om hun valgte at beholde kjolen til en festlig lejlighed eller sælge den.