Midt om natten stod huset i flammer: Populært sommerhit kostede familie alle deres egendele

Udland

02/07/2024

Genrefoto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Paul advarer nu andre mod at gøre det samme, som han gjorde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Familiefaren Paul advarer nu øvrige familier om et billigt, populært sommerprodukt, der nær havde slået hele hans familie ihjel.

Den tragiske hændelse fandt sted en junidag i 2021, da 47-årige Paul havde inviteret nogle venner til en grillfest i sit hjem i Lytham, Lancashire, for at se en fodboldkamp mellem Rusland og England.

Sådan skriver The Mirror.

Kæresten skreg midt om natten

Paul og vennerne havde benyttet en engangsgrill til at lave mad, og da aftenen var ved at gå på hæld, havde Paul mærket på grillen.

Da den ikke var varm længere, smed han den i skraldespanden uden at tænke videre over det.

Midt om natten blev Paul vækket af sin skrigende kæreste, der tydeligt var i panik.

Årsagen til panikken var, at flammer havde bredt sig i huset, og i løbet af få minutter var deres hjem opslugt af ild og røg.

Er blevet brandmand

Familien nåede heldigvis at komme ud af det brændende hus i tide, men de nåede ikke at redde nogen af deres ejendele.

Den uhyggelige hændelse ændrede ikke blot deres liv, men det blev også vendepunktet for Paul.

I dag er familien flyttet tilbage til deres hus, og Paul har besluttet at give tilbage til samfundet ved at være brandmand hos Lancashire Fire and Rescue Service. 

Han advarer nu andre om farerne ved at smide engangsgrille ud, for at andre kan undgå at ende i samme situation som ham selv.