Arbejdsmand blev ikke betalt: Så tager han en vanvittig hævn

Udland

03/11/2022

Foto: YouTube @SchwarzwälderBote
Foto: YouTube @SchwarzwälderBote

Skrevet af Emil B.

Byggebranchen kan være et hårdt sted. Det måtte en entreprenør sande, da underentreprenøren, der skulle betale ham, gik bankerot. Og hvad var beskeden fra hovedentreprenøren? Tak for gratis arbejde. Det fik ham til at blive ekstremt vred.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ødelagde dele af bygningen

Han sprang derfor op i sin gravko og kørte den hele vejen hen til den samme bygning, han kort forinden med hårdt arbejde havde opført.

Han førte kloen op til altanerne og rev dem kontant ned. Derefefter skiftede han fokus over til vinduer, som han med et snuptag slog i stykker.

Men han var ikke færdig. Han kørte med jævn fart hen til den næste del af bygningen. Her foretog han den samme procedure som sidst. Han rev hurtigt de to altaner ned, så de faldt sammen på jorden.

Selv efter videoen stoppede, var han dog ikke færdig. Han kørte nemlig hen til en garage, som han også ødelagde. Og øjenvidner fortalte, at han det lignede, han ville fortsætte, hvis ikke det var for en iturevet hydraulikslange.

I alt ødelagde han for en halv million euro.

Foto: Reddit @u/Unlikely_Extreme2977

Politiets ankomst

Politiet kom hurtigt til og afspærrede området, fordi der var fare for, at gasflasker, der lå i garagen, ville springe.

Han meldte kort tid efter sig selv, og han forklarede, at den manglende betaling på fem millioner euro var årsag til, at han gjorde det. Og gravkoen havde han købt specifikt til formålet.

Delte meninger om det var i orden

Inde på Reddit, hvor klippet lige nu florerer, er brugerne splittet over, om det var det rigtige at gøre.

En skriver: "Basalt set tilbagerullede han sit arbejde. Det virker fair."

En anden uddyber sit svar på, om det var i orden. Han skriver, at det stadig er uvist, om hovedentreprenøren rent faktisk betalte underentreprenøren, som så undlod at betale manden i gravkoen. Hvis det er tilfældet, så er det ikke fair, at hovedentreprenøren skulle betale for det samme arbejde to gange bare, fordi underentreprenøren ikke betalte manden.