Rasmus Frøkjær Kristensen
Hvis hænderne automatisk søger mod armlæn eller knæ, når man rejser sig, handler det ikke nødvendigvis om alder.
Mange danskere tænker sjældent over de små bevægelser i hverdagen.
Man rejser sig fra stolen, sætter sig igen og fortsætter dagen.
Kroppen løser opgaven næsten automatisk uden de store overvejelser.
Alligevel kan vaner gemme på signaler, som først opdages sent.
Ofte begynder forandringerne længe før de føles som et reelt problem.
Det skriver abczdrowie.
Øget faldrisiko
Hvis hænderne automatisk søger mod armlæn eller knæ, når man rejser sig, handler det ikke nødvendigvis om alder.
Sundhedsforskere peger på, at bevægelsen kan være et tidligt tegn på sarkopeni, som er et gradvist tab af muskelmasse og styrke.
Udviklingen kan starte allerede i trediverne, hvor kroppen mister tre til fem procent muskelmasse pr. årti.
Lårmusklerne er særligt udsatte og kan over tid miste en stor del af deres styrke, hvilket gør simple bevægelser mere krævende.
Svækkede benmuskler påvirker mere end komfort.
Undersøgelser viser, at personer som bruger hænderne til at komme op fra en stol, har 1,76 gange større risiko for at falde og brække hoften.
Et fald senere i livet kan føre til langvarig genoptræning og tab af selvstændighed.
Ifølge sundhedsdata fra Polen slutter de sunde leveår for mange kort efter 60 års alderen.
Derfor har bevarelse af muskelstyrke stor betydning for livskvaliteten.
Der opstår også et mere skjult problem. Når kroppen støtter sig på arme og overkrop, ændres bevægelsesmønstret.
Belastningen flyttes væk fra ben og balder og over på rygsøjlen.
Over længere tid kan det føre til spændinger og kroniske rygsmerter.
Sådan styrker du
En nedgang i styrke skyldes ikke kun manglende motion.
Mangel på D vitamin kan også spille ind, da stoffet er vigtigt for musklerne.
I Polen rammer mangel en stor del af ældre voksne.
Forskning viser, at dagligt tilskud på 700 til 1000 IE kan mindske risikoen for fald med omkring 19 procent ved at forbedre muskelfunktionen.
Det kræver ikke avanceret træning at arbejde med benstyrken.
En almindelig stol kan bruges som test og øvelse.
Sæt dig ned, kryds armene over brystet og rejs dig gentagne gange i 30 sekunder uden støtte. Resultatet giver et fingerpeg om styrken.
Under bevægelsen hjælper et simpelt princip kendt som “næse over tæer”.
Ved at læne overkroppen let frem flyttes tyngdepunktet, så bevægelsen bliver mere stabil og skånsom for ryggen.
Muskler har også brug for brændstof.
Eksperter fra Stanford Lifestyle Medicine anbefaler mellem 1,2 og 1,6 gram protein pr. kilo kropsvægt dagligt for at modvirke sarkopeni.
Magert kød, fisk, æg, mejeriprodukter og bælgfrugter er oplagte valg.
