Mikkel Petersen
Det kan føre til vægtøgning og i værste tilfælde kan du få en stofskiftesygdom.
En ny amerikansk undersøgelse peger på, hvorfor sene måltider hænger sammen med vægtøgning: kroppen forbrænder færre kalorier, appetitten stiger, og fedtvævet ændrer sig i retning af mere lagring.
Skriver videnskab.dk.
Sådan var forsøget skruet sammen
16 voksne fulgte to forløb á seks dage i et kontrolleret miljø. I det ene forløb blev dagens sidste måltid spist cirka 6 timer og 40 minutter før sengetid. I det andet lå alle måltider cirka fire timer senere, så sidste bid først kom 2,5 time før sengetid. Maden var identisk, og måltiderne lå med omtrent fire timers mellemrum i begge forløb.
Hvad sen spisning gjorde ved kroppen
Når måltiderne blev rykket fire timer, steg deltagernes sult dagen efter, og blodprøver viste højere niveauer af sulthormonet ghrelin samt lavere mæthedssignal via leptin. Det samlede energiforbrug faldt målt med indirekte kalorimetri.
Hos de deltagere, der fik taget fedtvævsbiopsi, sås molekylære ændringer, der favoriserer lagring af fedt frem for forbrænding.
Mulig forklaring: vores indre ur
Resultaterne passer med teorien om døgnrytmen. Kroppens hormonelle rytme er nært koblet til lys og fødeindtag. Når vi spiser sent, kan det forstyrre signalerne for sult, forbrænding og fedtomsætning, hvilket over tid kan tippe energibalancen i retning af vægtstigning.
Husk forbeholdene
Studiet er lille og kortvarigt, så effekternes styrke og varighed kræver større og længere undersøgelser. Andre studier har dog også koblet sene spisetider, uregelmæssige måltider og skifteholdsarbejde til højere vægt og øget risiko for stofskiftesygdomme. Tilsammen peger evidensen mod, at tidspunktet for måltider ikke er ligegyldigt.
Hvad kan man gøre i praksis
Placér hovedparten af kalorierne tidligere på dagen, spis aftensmad i god tid før sengetid, og undgå faste, energirige snacks sent om aftenen. En stabil døgnrytme med faste spise- og søvntider hjælper både appetitregulering og forbrænding på vej.
