Det er godt for hjertet og kan hjælpe på kolsterol tallet, men du må hellere ikke få for meget.
Lige nu læser andre
Ingefær er mere end bare smag i teen – det lille rodkrydderi har vist sig at have store sundhedsmæssige fordele. Forskning peger nu på, at det kan hjælpe mod både kolesterol, inflammation og smerter.
Skriver det britiske medie independent.
En tusindårig tradition – nu med videnskabeligt rygstød
Ingefær har i århundreder været brugt i traditionel medicin, men moderne forskning begynder nu for alvor at dokumentere, hvad mange kulturer længe har vidst: ingefær kan være godt for kroppen. Uanset om det bruges i te, supper eller som tilskud, har det vist sig at have virkning på alt fra kvalme til kolesteroltal.
Hjælp mod kvalme og fordøjelsesbesvær
Flere studier har bekræftet, at ingefær effektivt kan dæmpe kvalme – især under graviditet eller efter kemoterapi. Det virker blandt andet ved at påvirke serotoninreceptorer og berolige maven.
En naturlig antiinflammatorisk
Ingefær indeholder stoffer som gingerol og shogaol, der har kraftige antiinflammatoriske og antioxidative egenskaber. Det gør ingefær særligt interessant i forbindelse med autoimmune lidelser som leddegigt og lupus. Studier har vist, at dagligt indtag i en uge kan dæmpe immunreaktioner hos disse patienter.
Potentiel lindring af smerter
Læs også
Ingefær kan mindske både menstruationssmerter og ømhed i led og muskler. Især personer med begyndende slidgigt kan opleve lindring, og flere studier peger på, at det kan være et naturligt alternativ til milde smertestillende midler.
Godt for hjerte og kolesteroltal
Ingefær kan hjælpe med at sænke blodtryk, regulere blodsukker og forbedre balancen mellem godt og dårligt kolesterol. En analyse fra 2022 af 26 kliniske forsøg viser, at ingefær kan bidrage til at mindske risikoen for hjertekarsygdomme, særligt for personer med type 2-diabetes.
Pas dog på doseringen
Selvom ingefær er sikkert for de fleste, bør man holde sig under fire gram dagligt. For store doser kan give bivirkninger som halsbrand eller irritation, og personer på blodfortyndende eller diabetesmedicin bør rådføre sig med en læge.