Mikkel Petersen
Salget boomer – men mange har slet ikke brug for dem.
Elektrolytter er blevet en trend. Salget af brusetabletter og sportsdrikke er eksploderet, og de markedsføres som løsningen på alt fra tømmermænd til sportspræstationer. Men eksperter peger på, at mange danskere slet ikke har brug for dem – og at de i nogle tilfælde kan være direkte skadelige.
Sådan skriver BT.
Hvad er elektrolytter?
Kernen i elektrolytter er natriumklorid – almindeligt bordsalt. Når vi sveder, mister vi især natrium, og derfor kan det være nyttigt at fylde depoterne op efter længerevarende og hård træning.
– “Det giver mening at tage elektrolytter, hvis man har et rigtig højt svedtab. Her taler vi ikke om en fem kilometers luntetur, men for eksempel et flere timer langt cykelpas,” siger Majke Jørgensen, ernæringsfysiolog og faglig leder i Team Danmark.
For meget af det gode
Problemet er, at de fleste allerede får for meget salt gennem kosten. Ifølge de officielle kostråd indtager mange danskere næsten dobbelt så meget, som anbefalet. Et højt saltindtag forbindes med forhøjet blodtryk og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Derfor fraråder Jørgensen, at personer med forhøjet blodtryk, gravide eller mennesker med hjerte-kar-sygdomme tager elektrolyttabletter. Hun påpeger, at indholdet i bund og grund ikke er meget andet end salt tilsat smag.
Forskernes vurdering
Professor i bevægelse og neurovidenskab ved Københavns Universitet, Lars Nybo, og professor i tarmsygdomme ved Aarhus Universitet, Christian Lodberg Hvas, vurderer begge, at de fleste får rigeligt med elektrolytter gennem maden.
Dog kan der være undtagelser. Ved alkoholindtag kan elektrolytter hjælpe kroppen tilbage i balance, da alkohol er vanddrivende. Et stort glas vand med elektrolytter, inden man går i seng, kan ifølge eksperterne mindske hovedpine næste dag.
– “ét glas rødvin, det koster seks glas vand plus salte,” siger Christian Lodberg Hvas til Berlingske.
Elektrolytter ikke nødvendigt
For eliteatleter og i ekstreme situationer kan elektrolytter være nyttige. For den gennemsnitlige dansker er behovet begrænset – og risikoen ved at indtage for meget er reel.
