Sebastian Juul
Over en million danskere kan glæde sig
Når kalenderen skifter til 2027, får en stor gruppe danskere lidt flere penge mellem hænderne.
Mere end en million folkepensionister kan nemlig se frem til, at de offentlige ydelser bliver sat op.
Finansministeriet har nu offentliggjort den sats, som afgør, hvor meget blandt andet folkepensionen stiger til næste år.
Satsreguleringsprocenten for 2027 bliver på 2,6 procent.
Derudover kommer yderligere 0,3 procentpoint som følge af, at satspuljemidlerne er blevet afskaffet.
Især for enlige pensionister betyder reguleringen, at en bemærkelsesværdig grænse bliver passeret for første gang.
Det skriver B.T.
Passerer 200.000 kroner
En enlig folkepensionist, som modtager det fulde pensionstillæg, vil fra årsskiftet kunne få en maksimal folkepension på 200.940 kroner om året før skat.
Det svarer til 16.745 kroner hver måned før skat.
En eventuel ældrecheck kommer oveni beløbet. Den kan i 2027 udgøre op til 26.900 kroner, hvis pensionisten lever op til betingelserne for at få den.
Udviklingen bliver endnu mere tydelig, hvis man kigger nogle år tilbage.
Ifølge seniorøkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension er folkepensionen på fem år steget med mere end 32.000 kroner.
Det svarer til en stigning på næsten 20 procent.
“Den store stigning, vi har set, kan hjælpe landets mange pensionister, hvor flere har mærket de stigende priser de seneste år,” fortæller han.
Stigningen kan især mærkes af pensionister, som ikke længere har mulighed for at øge deres indkomst ved at arbejde.
Stigningerne sker med forsinkelse
Reguleringens størrelse fastsættes ud fra lønudviklingen i den private sektor. Systemet indeholder dog en indbygget forsinkelse på to år.
Det betyder, at pensionister ikke nødvendigvis oplever store lønstigninger i samfundet slå igennem på deres ydelse med det samme.
En del af efterslæbet blev hentet ind sidste år, hvor pensionen steg med hele 4,8 procent på grund af de kraftige lønstigninger i de foregående år.
Den nuværende forsinkelse kan dog blive ændret i fremtiden.
I regeringsgrundlaget lægges der op til at ændre mekanismen, så de offentlige ydelser hurtigere kan følge med i perioder, hvor priserne stiger.
