Sebastian Juul
De falske læger kan være en trussel mod patienternes sundhed.
Internettet er blevet et oplagt sted at søge efter svar, når kroppen gør ondt, eller når man bliver urolig over et symptom.
Samtidig er det på sociale medier blevet let at finde personer, som tilsyneladende har den nødvendige faglige viden til at give et hurtigt svar.
Men et professionelt udseende er langt fra altid det samme som troværdig information.
Nu bliver der advaret mod et stort netværk af lægeprofiler på YouTube.
Personerne viser sig med kitler, bruger lægetitler og deler sundhedsråd, men der er et væsentligt problem. Lægerne findes ikke i virkeligheden.
De er skabt ved hjælp af kunstig intelligens, og nogle af deres råd kan ifølge en dansk læge i værste fald være en risiko for patienternes sundhed.
Tusindvis af falske læger
Det spanske faktatjekmedie Maldita har afsløret et internationalt netværk bestående af mindst 1.000 AI-skabte lægeprofiler.
Samlet står profilerne ifølge mediet bag omkring 100.000 videoer på YouTube, som er blevet udgivet på omkring 30 forskellige sprog.
Indholdet forsøger også at ramme dansktalende brugere.
Her optræder de kunstigt skabte læger blandt andet med danskklingende navne som Sofie Larsen, Emma Poulsen og Louise Nygaard.
Flere af videoerne fremsætter opsigtsvækkende påstande om alvorlige sygdomme. En profil hævder eksempelvis, at alle tegn på kræft kan fjernes på bare 24 timer.
En anden påstår, at et bestemt stykke frugt dagligt kan få mennesker til at slippe af med Alzheimers.
Kan få patienter til at undgå lægen
Problemet handler ikke kun om, at oplysningerne kan være fejlagtige. De kan også påvirke, hvordan patienter reagerer på sygdom og symptomer.
Daniel Sindhøj fra Dansk Selskab for Almen Medicin advarer over for TjekDet om, at følgerne potentielt kan blive alvorlige.
Hvis mennesker får tillid til oplysninger fra AI-genererede læger, kan det nemlig betyde, at de undlader at kontakte deres egen læge.
Dermed kan falske sundhedsråd føre til, at den korrekte undersøgelse eller behandling bliver forsinket.
Samtidig er der et økonomisk formål bag profilerne. Kanalerne kan blandt andet tjene penge gennem betalende abonnenter, donationer eller salg af forskellige produkter.
Der er derfor god grund til at være ekstra opmærksom, næste gang en tilsyneladende læge dukker op på YouTube med et enkelt svar på et komplekst sundhedsproblem.
