Sebastian Juul
Mere energi i hverdagen behøver ikke begynde med kosttilskud eller store livsstilsændringer.
Føler du dig ofte udmattet, når arbejdsdagen er ovre, og har du samtidig en følelse af, at døgnet burde have nogle ekstra timer?
Så kan en helt enkel huskeregel være værd at undersøge nærmere.
Den hedder 8-8-8-reglen og kræver hverken kosttilskud, avancerede træningsplaner eller en fuldstændig ændring af din livsstil.
I stedet handler den om noget så enkelt som at kigge på, hvordan døgnets 24 timer bliver fordelt.
Princippet opdeler dagen i tre dele. Otte timer til søvn, otte timer til arbejde og otte timer til resten af livet.
Det lyder simpelt. Men virkeligheden er naturligvis sjældent så præcis.
Tre tal, der giver hverdagen et nyt perspektiv
8-8-8-reglen skal ikke ses som en videnskabelig løsning, der fungerer for alle.
En småbørnsforælder, en skifteholdsarbejder eller en person med lang transporttid vil eksempelvis have svært ved at få døgnets timer til at passe nøjagtigt ind i modellen.
Til gengæld kan reglen bruges som en rettesnor.
Hvis arbejdet eksempelvis fylder ti eller 11 timer, mens søvnen igen og igen bliver presset ned på fem eller seks timer, bliver det hurtigt synligt, hvor skævheden opstår.
Særligt søvnen har stor betydning for energiniveauet.
Voksne mellem 18 og 60 år anbefales generelt at få mindst syv timers søvn regelmæssigt, selv om det konkrete behov varierer fra person til person.
Det skriver medium.seznam.
Arbejdet kan fylde mere, end man tror
De otte timer til arbejde handler heller ikke nødvendigvis kun om den tid, man bruger på arbejdspladsen.
Transport, mails om aftenen og et hurtigt tjek af computeren i weekenden kan gøre, at arbejdet i praksis optager langt mere af dagen.
Lange arbejdsuger er samtidig blevet koblet sammen med en øget risiko for helbredsproblemer.
Derfor kan 8-8-8-reglen være en mulighed for at overveje, hvor meget plads arbejdet faktisk får.
Det betyder dog ikke, at otte timers stillesiddende arbejde automatisk er sundt.
Bevægelse er stadig vigtig, og WHO anbefaler voksne mellem 150 og 300 minutters fysisk aktivitet med moderat intensitet om ugen.
De sidste otte timer har også betydning
Den sidste tredjedel af døgnet betyder ikke nødvendigvis, at man skal bruge otte timer på sofaen.
Her skal der være plads til alt fra familie og venner til madlavning, motion, praktiske opgaver og afslapning.
Pointen er heller ikke, at hvert eneste minut skal fyldes ud med aktiviteter.
Tværtimod kan tid, hvor man ikke behøver at præstere noget, også være en vigtig del af en hverdag i balance.
8-8-8-reglen behøver derfor ikke følges helt slavisk.
Den kan i stedet fungere som et lille tjek af hverdagen. Hvis én af de tre dele hele tiden vokser på bekostning af de andre, kan det være værd at undersøge nærmere.
Vejen til mere energi og overskud behøver altså ikke starte med en mirakelkur.
Nogle gange kan det første skridt være at se på, hvor døgnets 24 timer egentlig forsvinder hen.
