Danmarks EM-sang er kommet: Og det er en velkendt sanger, der står bag

Sport

24/05/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Skal du se med, når landsholdet tørner ud i Tyskland?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det danske herrelandshold tager til EM-slutrunden i Tyskland den 14. juni.

Ved EM er Danmark placeret i en indledende gruppe sammen med Slovenien, England og Serbien, og deres første kamp spilles den 16. juni mod Slovenien.

Landstræner Kasper Hjulmand forventes at offentliggøre de 26 spillere den 30. maj, som skal møde ind i EM-lejren i Helsingør den 3. juni. Men det bliver ikke kun fodbold, der er i fokus, for en særlig musikalsk oplevelse venter også.

En helt ny EM-sang.

Det skriver Bold.dk.

Manden bag Gulddreng

Bag EM-hittet står ingen ringere end Malte Ebert, også tidligere kendt som Gulddreng.

Sangen, der bærer navnet 'Kongen af Danmark', blev udgivet på Spotify i morges under kunstnerens eget navn.

Sangeren havde oprindeligt planlagt at opleve denne slutrunde som tilskuer. Men situationen tog en drejning, da DBU kontaktede ham med et tilbud om at skabe den officielle sang.

Hvilket han absolut ikke kunne sige nej til.

"Det havde været en drøm i lang tid, så jeg takkede ja og gik for alvor i gang med at arbejde på sangen tilbage i oktober," fortæller Malte Ebert.

Hvordan går man så til sådan en opgave?

For Malte handlede det om at skabe nogle rammer, der var perfekte for at vække den rette fodbold-vinderstemning.

Malte fortæller, at han har valgt at skrive sangen ud fra sin egen opvækst, hvor han fulgte landsholdet.

Det er derfor ikke helt tilfældigt, at den første linje i sangen er: "Når der er landskamp, står hele Danmark sammen som familie. Jeg var fire eller fem år, da Brian Laudrup scorede mod Brasilien."

Du kan høre sangen på Malte Eberts YouTube-profil lige her.