Opdateret d. 24. Juni kl. 18.55 med endnu en udtaget dansker.
EM i fodbold er i fuld gang, lige om lidt står den på OL - men inden OL kan gå i gang i Paris, skal nogle af verdens absolut bedste cykelryttere lige konkurrere.
Jeps, sommer er lig med Tour de France, og 2024 er ingen undtagelse.
Det er 111. gang, løbet bliver afholdt, og det går løs d. 29. juni i den italienske by Firenze.
Der stiller 22 hold til start, og flere af holdene har allerede deres mandskab på plads - med flere danskere iblandt.
Disse danskere er udtaget indtil videre
Michael Mørkøv (Astana)
Jakob Fuglsang (Israel - Premier Tech)
Christopher Juul-Jensen (Team Jayco AIUIa)
Jonas Vingegaared (Visma / Lease a Bike)
Mads Pedersen (Lidl - Trek)
Magnus Cort (Uno-X)
Søren Kragh Andersen (Alpecin)
Der er endnu 11 hold, der ikke har gjort deres mandskab til tour'en officielt.