Vil sende regningen videre til de skyldige fans: DBU får bøde efter EM-kamp

Sport

24/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Samtidig kommer DBU med et meget klart opråb til de danske fans inden kampen mod Serbien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Grundlæggende er danske fodboldfans kendt for at sprede god stemning, introducere andre lande til begrebet "hygge" og generelt at kunne få en fantastisk fodboldfest op at køre uden de store sammenstød.

Men efter kampen mellem Danmark og Englang i torsdags er en lille gruppe danske fans kommet i søgelyset af de helt forkerte årsager.

DBU har nemlig fået en bøde på knap 75.000 kroner af UEFA, og årsagen skal findes på tilskuerpladserne til torsdagens opgør.

Et lille antal danskere havde nemlig medbragt et banner med teksten "FUCK UEFA", og det er, ikke så overraskende, blevet takseret med bøden.

En bøde, som DBU på ingen måde har I sinde at hæfte for.

"Hvis vi finder dem, får de lov til at betale," siger DBU's direktør, Erik Brøgger, til TV 2 om jagten på de danske fans med det famøse banner.

Ytringsfrihed, men regler

Brøgger understreger, at der i udgangspunktet er ytringsfrihed både i Danmark og i Tyskland.

Der er imidlertid også et regelsæt omkring fodbold, som under EM er defineret af UEFA, og der er budskaber, som det på banneret, altså ikke tilladt.

Det er specifikt sprogbrugen UEFA har et problem med, kan man forstå, og det er en holdning, DBU bakker op om, forklarer Brøgger.

Han pointerer, at hvis man vil af med den slags budskaber, så skal det være et andet sted end på stadion.

Opråb inden sidste kamp

Danmark mangler en enkelt kamp i gruppespillet. Det afgørende opgør finder sted tirsdag aften og er imod Serbien, som i øvrigt også har fået betragtelige bøder i løbet af turneringen.

DBU håber derfor, at den bøde, UEFA nu har udstedt, kan virke som en stopklods for de danske fans, der måtte have overvejet at lave ballade eller komme med politiske budskaber fra lægterne.

I stedet håber Brøgger, at de danske fans vil bruge deres kræfter på at hjælpe det danske landshold til sejr, så EM-festen kan fortsætte.