Bondegårdsbesøg
Der findes så mange spændende oplevelser, der bare venter på at blive opdaget. Og ligger der en bondegård i nærheden af, hvor du bor? Det er et af de steder, hvor der er mange muligheder for gode oplevelser for både store og små – børnebørn og bedsteforældre.
Nogle steder har særlige arrangementer, hvor det er muligt at komme forbi og se gården, men der er også flere steder, som gerne tager imod besøg. Måske du endda kender en, der bor på en spændende bondegård?
Fang banditterne
”FANG BANDITTERNE!” er en børnebog, der lægger op til en masse sjove aktiviteter, både mens I læser den sammen og muligheder for sjove opdagelser sammen bagefter.
For bogen handler om, at der er en masse mennesker i samme by, der mister alt fra solbriller til slik. Og politiet skal fange banditterne. Men det er en jagt, der kræver en masse forskellige transportmidler!
Det er en spændende bog, og det er spændende at komme ud på gåtur bagefter og lede efter de mange forskellige transportmidler. Find den her.
Foto: Privat
Plukke jordbær
Det lyder måske simpelt. Men for børn kan selv de mindste udflugter være en stor oplevelse – og forstil dig, hvilken oplevelse det må være for et barn at stå midt i jordbær-himlen?
Og det er ikke kun processen med at plukke dem, der er speciel, for hvad skal der ske med dem efterfølgende? Barndomsminder og mad hænger sammen, og hvem husker ikke en jordbærgrød, jordbærtærte eller jordbær med sukker på, når det er lavet på jordbær man selv har plukket og sammen med sine bedsteforældre?