Meghan og Harry med endnu en bekendelse: Afslører den sande forlovelseshistorie

Royalt

15/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Emil B.

Netflixdokumentaren om Meghan og Harry har skabt røre i den kongelige familie. Og nu puster endnu en ting til ilden, da Meghan og Harry for første gang fortæller den sande historie om deres forlovelse, og hvorfor Harry ikke kunne spørge hende tidligere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Oprindelige historie pure opspind

I dokumentaren fortæller de, at deres forlovelseshistorie var et "orkestreret realityshow", og at de ikke før nu har følt en mulighed for at fortælle den sande historie. Det er Prins Harry helt enig i: "Vi har aldrig fået lov til at fortælle vores historie, det er konsistensen." I virkeligheden var historien altså en helt anden.

I 2017 havde kongeparret en privat forlovelsesfest med deres venner. Deres fælles veninde, Lucy Fraser, bekræftede i serien, at Meghan og Harry deltog klædt ud som pingviner.

Hun fortæller videre, at de klædte sig ud som det, fordi "pingviner parrer sig for livet, og de var så søde, og vi havde det SÅ sjovt."

Gik på knæ foran hende

I dokumentaren ser vi også, hvordan Harry gik ned på knæ foran et picnictæppe omgivet af stearinlys, mens han holder en ring frem.

Men før hun når at sige ja, afbryder deres hund den ellers romantiske seance, og den virker langt mere interesseret i de hvide roser på tæppet end på den skæbnesvangre situation, som både Meghan og Harry befinder sig i.

Heldigvis slog Harry sig ikke ud af det, og han vidste faktisk godt på forhånd, hvad hun ville sige: "Det var ikke fordi, jeg var helt sikker på, at hun ville sige ja, men hun havde allerede flyttet Guy (hunden) over, så jeg havde Guy som gidsel."

Og faktisk ville han have spurgt hende om det langt tidligere, men han følte sig nødsaget til at spørge sin bedstemor Dronning Elizabeth om lov først.

Fejrede det efterfølgende

Efterfølgende sprang de en champagneprop og skålede over det. Her drillede hun også ham og sagde: "Du drikker aldrig champagne, hvad mon er anledningen," hvorefter han i sjov sagde henkastet: "jeg ved det ikke, jeg havde den bare liggende."