Lækker nyhed inden rejsen: Nu kan du komme hurtigere igennem denne danske lufthavn

Rejse

19/03/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

I hvert fald hvis du rejser med netop det populære rejseselskab.

Fra begyndelsen af marts kunne rejsende med Norwegian benytte sig af opgraderingen i selvbetjeningskioskerne i Københavns Lufthavn.

Flyselskabet har tilføjet flere funktioner, så passagererne kan opgradere og tilføje services ved ankomst i lufthavnen, og giver dermed mulighed for, at man kan skræddersy sin rejse til pludselige opståede behov eller ønsker helt frem til afrejse.

Siden opgraderingen, har flere tusinde rejsende benyttet sig af mulighederne – og det mest populære er at booke sæde ved check-in i automaten.

"Vi har testet sædebooking i kioskerne i lidt over en uge, og indtil videre har kunderne taget imod opgraderingen med åbne arme. Dette har været særligt populært, men vi ser også, at muligheden for at tilføje bagage, Fast Track i sikkerhedskontrollen og Priority Boarding er populært blandt passagererne," siger Knut Olav Irgens Høeg, Executive Vice President for IT og Business Services i Norwegian, og fortsætter:

”Vi er forpligtet til kontinuerlig innovation i udviklingen af brugeroplevelser. Og parallelt med rebrandingen af Norwegian kommer der flere tekniske opgraderinger, som skal gøre flyrejsen endnu nemmere for vores kunder.”

Norwegian har allerede implementeret de nye muligheder i selvbetjeningskioskerne i langt de fleste lufthavne, som selskabet benytter.

App har fået en større opdatering med flere funktioner

Norwegian har samtidig gennemført en større opgradering af app’en, der skal sikre en hurtigere, nemmere og mere brugercentreret oplevelse.

"Målet med opdateringen er at sikre høj kvalitet både indholdsmæssigt og æstetisk - vi ser, at flere og flere bruger appen til at booke og til at tilføje services før rejsen og undervejs. Vi er derfor meget glade for at kunne lancere en ny version af appen, som giver bedre mulighed for at tilføje funktioner, der tidligere kun var browserbaserede. Det handler hele tiden om at forbedre brugeroplevelsen for vores kunder," siger Knut Olav Irgens Høeg.

Ud over den tekniske opgradering er appen blevet rebrandet med det nye logo, skrifttyper og farver. Designet er også blevet forenklet betydeligt for at gøre det hurtigere og lettere at navigere.