I Regeringens lovforslag om ændring af abortlovgivningen flugter flere ændringer med de anbefalinger, Det Etiske Råd kom med i 2023 i redegørelsen Provokeret abort. Hvor skal grænsen gå?
Her anbefalede et enigt råd, at 15-17-årige bør have samme muligheder for selv at tage stilling til spørgsmål om abort, præcist som en 18-årig kan det i dag.
Et flertal af rådets medlemmer foreslog ligeledes at hæve ugegrænsen for den fri abort til 18 uger - også dette er med i lovforslaget.
Men lovforslaget indeholder også ændringer, som Det Etiske Råd ikke har taget stilling til.
Enhver regulering af abort er udtryk for en etisk afvejning
Det Etiske Råd bemærkede i sin redegørelse fra 2023, at ethvert spørgsmål om abort kan ses som et udtryk for en afvejning af fire overordnede hensyn; hensynet til den gravide (og en evt. partner), til fosteret, til det omgivende samfund eller til sundhedspersonalet?
Når lovforslaget indeholder ændringer, som vægter i en eller flere retninger, finder rådet det derfor særligt vigtigt, at denne etiske afvejning er velbegrundet og ikke mindst gennemsigtig.
Uklar definition af ’væsentlig risiko’
Rådet har også bemærket lovforslagets forsøg på at definere begrebet ’væsentlig risiko’ i forbindelse med abort efter ugegrænsens udløb. Af lovforslaget fremgår det, at der kan gives tilladelse til abort, hvis der er væsentlig risiko for, at barnet vil få en alvorlig sygdom som følge af en genetisk tilstand, sygdom eller misdannelse.
I bemærkningerne forklares det, at ’væsentlig risiko’ skal forstås som en øget sandsynlighed for, at barnet vil lide af en alvorlig sygdom eller lidelse.
Rådet finder det problematisk at sidestille begreberne ’væsentlig risiko’ og ’øget sandsynlighed’. En væsentlig risiko indebærer ikke blot en hvilken som helst forøgelse af sandsynligheden, men en sandsynlighed af betydelig størrelse.
Rådet efterlyser en tydeligere afgrænsning af dette begreb for at sikre større gennemsigtighed i lovgivningen.
Væk fra princippet om gradvist voksende hensyn til fosteret
En anden central ændring i lovforslaget omhandler betingelserne for abort, når fosteret vurderes at være levedygtigt. Ifølge gældende lov kræves det, at den fostermedicinske indikation med afgørende vægt taler for abort; dvs. hvis der er tegn på, at fosteret har en alvorlig sygdom, genetisk tilstand eller misdannelse, som kan føre til betydelige helbredsproblemer efter fødslen.
I det nye forslag fjernes dette krav, så det blot skal vurderes, om den fostermedicinske indikation er opfyldt uanset fosterets udvikling. Ændringen kan tolkes som en reduktion af fosterets beskyttelse ved levedygtighed. Rådets medlemmer er enige om, at en så grundlæggende ændring bør ledsages af en klar begrundelse.
Er formålet at bringe loven i overensstemmelse med praksis? Og hensynet bag denne praksis – til fosteret, den gravide eller en specifik afvejning af de to?
”Helt overordnet opfordrer rådet til en tydeligere argumentation, for de ændringer der foreslås, for at sikre at lovgivningen er så gennemsigtig og afbalanceret som muligt”, siger formand for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard Pedersen.
