Læs den seneste besked fra Skat ekstra grundigt - skjult detalje kan koste dig mange penge

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Du har måske "skjult gæld".

Det er forskelligt, hvordan man har det, når man modtager beskeder fra Skat.

Nogle bliver ramt af en frygt for, om de skylder noget, de ikke har været opmærksom på, nogle forventer måske at få penge tilbage. Uanset hvad er det i hvert fald en god tommelfingerregel altid at læse beskeder fra netop den offentlige styrelse grundigt.

Men lige for tiden gør du måske klogt i at læse den seneste besked fra Skat ekstra grundigt - en bestemt lille detalje kan nemlig ende med at koste dig mange penge.

Den "skjulte" gæld

Århus Stiftstidende advarer nemlig om den slags "skjult" gæld i din bolig, hvis du altså ejer sådan en.

Mere præcist drejer det sig om den såkaldte "indefrosne grundskyld", som blev indført, så boligejere kunne få udsat betalinger af grundskylden de seneste år. Det var en ordning, som blev indført af Folketinget for at undgå skattestigninger for danskere med fast ejendom.

Så langt så godt, men hvad der overrasker mange er, at den indefrosne grundskyld reelt bliver til netop en slags skjult gæld i boligen. Det er nemlig penge, som boligejeren skal betale tilbage til det offentlige, når man for eksempel sælger huset eller lejligheden.

En ting er så, at den indefrosne grundskyld har været at betragte som et rentefrit lån, men det ændrer sig - og det ændrer sig nu.

Renterne kommer

Som eksempel skriver Århus Stiftstidende, at en almindelig parcelhusejer sagtens kan have op mod 20.000 kroner i indefrosset grundskyld fra 2018 til og med sidste år.

Det beløb vil så fortsætte med at stige, medmindre altså, man som boligejer, husker at fravælge at få indefrosset grundskylden - hvilken er den lille detalje, du skal være opmærksom på at vælge i den besked, Skat sender ud for tiden.

For fremadrettet skal der nemlig betales renter af "lånet", selvom dette dog ikke gælder den allerede indefrosne grundskyld. Al grundskyld, der bliver indefrosset fremover, bliver imidlertid pålagt en rente på 3,57 procent.

Hvornår rentebetalingen så begynder er ikke afgjort endnu, men det bliver tidligst i 2025.

Ejeren af et almindeligt parcelhus kan sagtens have en gæld på 10.000 til 20.000 kroner i indefrosset grundskyld fra årene 2018 til og med 2023.

Beløbet vil fortsætte med at stige, hvis boligejeren ikke fravælger at få indefrosset grundskylden.

Samtidig varsler det nye brev fra Skat, at der fremover skal betales rente af "lånet". Det gælder ikke den allerede indefrosne sum. Men det er besluttet, at der indføres en rente på 3,57 procent på den grundskyld, der fremover indefryses.

Det er endnu ikke afgjort, hvornår rentebetalingen begynder.

Men det bliver tidligst i 2025.

For og imod

Så langt så godt, men hvordan slipper man så for at få indefrosset mere grundskyld, og dermed at skulle betale renter?

Det er her, boligejere skal være opmærksomm og selv gøre noget.

Du skal nemlig på ind på forskudsopgørelsen for 2024 og finde punktet "Boligskattelån". Du finder den passage som et underpunkt under "Eksisterende ejendomme og grunde".

Her finder man så spørgsmålet: "Ønskes indefrysningslån til betaling af skattestigninger". Det er der, du så skal trykke "nej", hvis du vil slippe for renterne.

Det kommer dog også med en pris. For et lån, rentefrit eller ej, skal jo betales tilbage, og når vi snakker op mod 20.000 kroner, er det noget, der kan gøre særdeles ondt på økonomien.

Fordelen er så, at der bliver lidt flere penge til rådighed, når du skal sælge, fordi der så ikke er nogen indefrosset grundskyld at betale tilbage til staten.