Langt størstedelen af danskerne bruger MitID til alt muligt, blandt andet at tilgå og overøre penge via netbank.
Desværre er der skumle typer derude, der ikke har tænkt sig at udføre en ærlig dags arbejde og i stedet forsøger at snyde os for at få fingrene i de penge, der retmæssigt tilhører os.
Alene i 2023 blev danskerne, hovedsagelig ældre kvinder, svindlet for hele 56 millioner kroner, ved svindel på nettet, og netop MitID er kommet i de kriminelles søgelys.
En ting er, at de kriminelle er begyndt at udvikle QR-koder, som ligner dem, man får fra MitID, men som altså ikke er fra banken - noget helt andet er, når de overtaler intetanende ofre til at overføre penge med en trussel om, at offerets konto er kompromitteret, og at pengene skal overføres af sikkerhedshensyn.
Der er heldigvis en regel, der sikrer, at man får en stor del af sine penge tilbage. Men det er slet ikke dem alle.
Faktisk kan du risikere at miste hele 8000 kroner.
3 nye afgørelser
Finans skriver om tre nye afgørelser, hvor Pengeinstitutankenævnet har forholdt sig til tre klager. Afgørelserne fra nævnet er ikke principielle, men bankerne er tvunget til at følge dem.
I en af kendelserne var en kunde i Danske Bank blevet narret til at udfylde en falsk skatterefusion med beskyttelse af MitID. Det resulterede i, at hun mistede 5000 kroner, selvom hun forsøgte at få transaktionen annuleret.
I sin klage til ankenævnet påpegede kvinden, at hun var offer for en forbrydelse, og at svindlerne generelt er blevet bedre til at lave falske hjemmesider, der ligner de ægte til forveksling.
Hun skrev videre i klagen, at banken ikke gjorde noget for at forebygge kriminalitet, ligesom der heller ikke blev foretaget en efterforskning af svindlen, da banken ikke led noget tab.
Og det er her, vi kommer frem til sagens kerne: Reglerne for Visa/Dankort er nemlig skruet sådan sammen, at en bankkunde selv hæfter for de første 8000 mistede kroner i forbindelse med svindel, hvis MitID er blevet brugt til det.
I Betalingslovens paragraf 100 bliver det beskrevet "groft uansvarlig adfærd", og det mente tre ud af ankenævnets fem medlemmer, at der var tale om i den givne sag.
Helt præcist er ordlyden i afgørelsen" Groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse."
Derfor har kvinden altså ikke nogen udsigt til at få sine mistede 5000 kroner dækket, ligesom danskere generelt altså hæfter for de første 8000 kroner, hvis de bliver udsat for svindel med MitID.
