Rasmus Frøkjær Kristensen
Den skal hjælpe de mennesker der er hårdt presset, men ikke alle der får den har egentlig brug for den.
Priserne i supermarkedet har sneget sig opad gennem længere tid.
Mange danskere mærker det, når der skal handles ind til aftensmad og madpakker.
Der bliver vendt hver en krone, og flere holder ekstra øje med tilbud og rabatter.
Samtidig leder politikerne efter løsninger, der kan lette presset på husholdningsbudgetterne.
En ny politisk aftale har nu sat gang i en debat, som mange følger tæt.
Det skriver Danmarks Radio.
De forstår ikke
Regeringens fødevarecheck er tænkt som en håndsrækning til borgere med lave indtægter og dem uden for arbejdsmarkedet. Ifølge finansminister Nicolai Wammen skulle hjælpen “falder på et tørt sted”, da han præsenterede ordningen.
Nye tal fra regeringen viser dog, at 162.000 personer med over en halv million kroner i likvid formue også står til at få checken.
Det har fået flere partier til at reagere kraftigt.
Hos Danmarksdemokraterne er finansordfører Dennis Flydtkjær blandt kritikerne.
“Altså hvis man har 500.000 kroner i likvid formue, så er man altså ikke så fattig, at man har brug for en fødevarecheck til at købe mad for,” siger han.
Også Radikale Venstre mener, at udbetalingen burde have været målrettet smallere. Partiet peger på, at personer med større opsparinger næppe er dem, der har sværest ved at betale for dagligvarer.
Hverken Danmarksdemokraterne eller Radikale Venstre er en del af aftalen, som ventes vedtaget i Folketinget.
Gælder fra maj
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad afviser kritikken. Han fremhæver, at gruppen med større formue udgør under hver tiende af modtagerne, og at der kan være særlige forhold som erstatninger, der tæller med i opgørelsen.
Han fastholder, at ordningen samlet set er rettet mod borgere med lave indtægter.
Enhedslisten er med i aftalen sammen med SVM regeringen og SF. Partiets leder Pelle Dragsted har forklaret, at aftalen er et kompromis, og at partiet gerne havde set en mere præcis model.
Der er afsat 4,5 milliarder kroner til ordningen, som udbetales én gang i maj og juni.
Kontanthjælpsmodtagere og folkepensionister uden større opsparing kan få 2.500 kroner. Visse børnefamilier med lav indkomst er også omfattet.
Samtidig står 32.000 personer med en årsløn under 300.000 kroner uden for ordningen.
Debatten om, hvem der reelt har behov for hjælpen, ser derfor ud til at fortsætte.
