Rasmus Frøkjær Kristensen
ATP ligger i bunden af listen.
Der bliver automatisk trukket penge fra lønnen hver måned.
De fleste tænker ikke videre over det. Det sker bare.
Pensionen kører i baggrunden, mens hverdagen går med arbejde, regninger og indkøb.
For mange danskere er ATP en fast del af pakken.
Spørgsmålet er bare, hvad pengene egentlig bliver til over tid.
En ny debat har sat fokus på netop det.
Det skriver Finans.
Solidt regnskab
Der bliver automatisk trukket penge fra lønnen hver måned.
De fleste tænker ikke videre over det. Det sker bare.
Pensionen kører i baggrunden, mens hverdagen går med arbejde, regninger og indkøb.
For mange danskere er ATP en fast del af pakken.
Spørgsmålet er bare, hvad pengene egentlig bliver til over tid.
En ny debat har sat fokus på netop det.
Formuen i ATP er faldet gennem de seneste otte år. Ifølge en opgørelse fra Finans er 100 kroner indbetalt i perioden blevet til 94 kroner.
Tager man højde for inflation, svarer det til 78 kroner.
Samtidig har professorerne Jesper Rangvid og Henrik Ramlau Hansen fra CBS regnet på, hvad der kunne være opnået med en anden model.
Ifølge deres beregninger kunne danskerne samlet set have haft 400 milliarder kroner mere, hvis ATP havde investeret som andre pensionskasser.
“Prisen for ATP’s garantimodel er alt for høj. Den er på 400 milliarder,” siger Jesper Rangvid.
Solidt regnskab
Tidligere på måneden præsenterede ATP sit regnskab med overskriften om et solidt resultat for 2025.
De 20 procent af indbetalingerne, som investeres frit, har givet et afkast på 19,5 procent.
Ser man på den samlede formue, er den dog faldet med 24 milliarder kroner.
ATP peger selv på, at deres konstruktion adskiller sig fra andre pensionskasser.
80 procent af indbetalingerne er garanteret og udbetales ved pension. Det giver tryghed, men begrænser også risikoen i investeringerne.
Hos pensionskassen mener man ikke, at udsving i formuen over få år er afgørende.
“I den model betyder udviklingen i ATP’s formue på 1, 5 og 10 års sigt ikke rigtig noget – og derfor er det ikke vigtigt for danskerne, om ATP’s formue falder eller stiger fra det ene år til det andet,” siger pressechef Jørgen Rodbeck til TV 2.
Kræver lovændring
Professorerne argumenterer for, at garantien først bør gælde ved pensionsalderen.
De vurderer, at risikoen for den enkelte ikke vil stige markant.
En ændring vil kræve politisk opbakning.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Beck har peget på, at ATP har en særlig funktion, især for de 35 procent af pensionisterne, som kun har folkepension og ATP.
Debatten handler derfor ikke kun om tal i et regnskab. Den handler også om balancen mellem tryghed og afkast for millioner af danskere.
Tidligere på måneden præsenterede ATP sit regnskab med overskriften om et solidt resultat for 2025.
De 20 procent af indbetalingerne, som investeres frit, har givet et afkast på 19,5 procent.
Ser man på den samlede formue, er den dog faldet med 24 milliarder kroner.
ATP peger selv på, at deres konstruktion adskiller sig fra andre pensionskasser.
80 procent af indbetalingerne er garanteret og udbetales ved pension. Det giver tryghed, men begrænser også risikoen i investeringerne.
Hos pensionskassen mener man ikke, at udsving i formuen over få år er afgørende.
“I den model betyder udviklingen i ATP’s formue på 1, 5 og 10 års sigt ikke rigtig noget – og derfor er det ikke vigtigt for danskerne, om ATP’s formue falder eller stiger fra det ene år til det andet,” siger pressechef Jørgen Rodbeck til TV 2.
Kræver lovændring
Professorerne argumenterer for, at garantien først bør gælde ved pensionsalderen, de vurderer, at risikoen for den enkelte ikke vil stige markant.
En ændring vil kræve politisk opbakning.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Beck har peget på, at ATP har en særlig funktion, især for de 35 procent af pensionisterne, som kun har folkepension og ATP.
Debatten handler derfor ikke kun om tal i et regnskab. Den handler også om balancen mellem tryghed og afkast for millioner af danskere.
