"Law & Order"-stjerne død

Kendte

20/02/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Emil B.

Den amerikanske skuespiller sov stille ind den 19. februar i sit hjem i Frankrig. Han blev 78 år gammel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sov stille ind

Richard Belzer, som er bedst kendt for sin rolle som den kyniske detektiv i serien "Law & Order: Special Victims Unit", er død. Han sov stille ind i sit hjem i Frankrig med sin kone og steddatter ved sin side. Det fortæller Richards manager Eric Gardner til pressen.

Talrige filmskabere og fans hyldede Richard, som også var kendt som komiker og forfatter. Han var "simpelthen bare sjov" og havde en genial kontakt med sit publikum, skrev Billy Crystal på sin Twitter i forbindelse med Richards dødsfald.

Mange sørgende

Med sin rolle som detektiven John Munch i den populære serie skabte han en af de mest ikoniske tv-karakterer, skrev produceren Dick Wolf. Også hans kollega gennem mange år, og partner i serien, sørger over Richards død. "Farvel, min kære ven. Jeg føler mig velsignet for at have kendt dig og arbejdet side om side med dig i alle de år," siger hun.

Henry Winkler, som udover at være skuespiller og instruktør, også er fætter til den afdøde, udtrykker sin sorg på Twitter: ”Hvil i fred, Richard” skriver han.

Dick Wolf, som er producer for TV-stationen, der står bag den populære serie, hylder Richard på Twitter ”Richard bragte humor og glæde i vores liv, han var en fuldbyrdet professionel, og vi kommer alle til at savne ham meget.” ”Jeg elskede hans karakter i ’Law & Order’/’Homicide’-crossoveren. Jeg fortalte Tom (Fontana), at han skulle være hovedpersonen i ’Special Victims Unit’, og resten er historie,” skriver han.

Belzers karriere

Belzer var komiker i sketch-showet ”Saturday Night Live” i 1970’erne og havde også biroller i film som Scarface, Fame og Purgatory. Dog er han bedst kendt for sin rolle i hitserien ”Law & Order” og har været med i over 300 afsnit. Helt fra 1990’erne til 2016 spillede han den ikoniske rolle som politimanden John Munch ved et seksualforbrydelsesteam i New York.