Hver eneste dag rådgiver og vejleder Forsikringsoplysningen danskere med forsikringsrelaterede spørgsmål og med hjælp til at forstå forsikringsselskabers kendelser.
Og forsikring er da også en jungle af en anden verden. En ting er alle de forskellige typer, der findes, og så skal man i gang med at se på, hvad de enkelte forsikringer faktisk dækker.
Netop sådan en situation kan blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke har styr på reglerne, og derfor er det nærlæggende at tage fat på et af de spørgsmål, Forsikringsoplysningen har fået her i foråret.
Havehjælp til naboen
I takt med, at dagene bliver lysere, og temperaturerne stiger, er der flere og flere danskere, der går i gang med at få styr på haven, så den står skarpt til sommer.
Og på ægte dansk hvis tilbyder man naturligvis at hjælpe naboen, hvor mang kan, men hvad sker der, hvis man kommer til skade?
Et spørgsmål til Forsikringsoplysningen handler nemlig om, at en nabo kommer ind for at fælde et par store træer, men kan man some haveejer blive gjort ansvarlig, hvis naboen kommer til skade under havearbejdet?
Svar fra Forsikringsoplysningen
Er man så uheldig at komme til skade ved et ulykkestilfælde, mens man hjælper andre, vil ens egen ulykkesforsikring dække, hvis man får varigt mén. Et ulykkestilfælde er en pludselig hændelse som forårsager personskade.
Skaden kan også være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, men det kommer an på omfanget af den hjælp, man yder og relationen til den, man hjælper. Det accepteres nemlig, at familie og venner hjælper hinanden i større omfang. Det vil derfor være en konkret vurdering i den enkelte sag, og du kan læse mere om reglerne på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside, som du finder her
Udgangspunktet for, om man risikerer juridisk erstatningsansvar overfor andre, er, at man har udvist en eller anden form for fejl eller forsømmelse, som har ført til skaden. Det vil altid være en konkret vurdering i den enkelte situation, og det er derfor svært at sige på forhånd, hvornår man kan gøres ansvarlig.