Det skal jo gøres: Sådan gør du risten i emhætten skinnende ren hurtigt og effektivt

Hus og have

05/03/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det behøver ikke tage alverden af tid!

Emhætter spiller en afgørende rolle i at holde køkkenet i topform, da de fjerner fedt, damp og ubehagelige madlugte.

Men for at sikre, at køkkenets emhætte er mest effektiv, er det vigtigt at give den regelmæssig og grundig rengøring.

For dem, der begynder at bemærke, at lugten af stegeos hænger ved, og at der dannes kondens i deres køkken, er det sandsynligvis tid til at give emhætten en omhyggelig rengøring.

På Facebook-siden "Mrs. Hinch Cleaning Tips and Tricks" spurgte en kvinde om råd til, hvordan man rengør denne del af køkkenet.

Emily Brooks delte et billede af sine beskidte emhættefiltre, og skrev: "Hvad er den bedste måde at rengøre disse emhætteventiler på, tak? Vi er lige flyttet ind i vores nye hus, og jeg kan ikke finde ud af at få fedtet væk" Emilys opslag fik over 170 kommentarer fra gruppens medlemmer, der delte deres anbefalinger.

Brug en anden slags 'fedt'

Det mest almindelige råd synes at være at bruge et produkt kaldet "Elbow Grease", som på dansk betyder ”knofedt”, er et universalrengøringsmiddel, der kan købes på nettet.

Kayleigh Alice kommenterede: "Jeg sprøjtede Elbow Grease affedteren på mine emhætteventiler og lod det sidde i cirka 10 minutter, og brugte derefter bare en skuresvamp uden skraber, og de blev flotte og rene.

"Jeg begik den fejl at lægge mine i opvaskemaskinen sidste gang, og selvom de blev meget rene, er de nu blevet matte."

Hayley Plowright skrev: "Elbow Grease, sprøjt på begge sider og lad det sidde i fem til ti minutter, og gå derefter i gang med varmt sæbevand."

Stephanie Berry havde samme tip: "Elbow Grease. Spray det på natten over for bedre resultater, eller du kan bare lade det sidde i 10 minutter, hvis du vil, og skylle dem med varmt vand. Det kommer lige ud, og de ser ud som nye."

Sara O'Brian kommenterede og delte før- og efterbilleder: "Jeg brugte Elbow Grease, og det var fantastisk. Dette var en rengøring efter lejere, og jeg ville have været fortabt uden det.”

"Jeg sprøjtede dem, lod dem sidde i 10 minutter, og brugte derefter bare en opvaskebørste på dem i varmt vand. Men ærligt talt kunne jeg bare tørre fedtet væk med fingeren. Dette er det bedste, jeg har brugt i lang tid.

"Det fungerede fantastisk på emhætten og resten af køkkenet. Jeg har fyldt op."

Sådan kan du også gøre

Hvis du ikke har lyst til at vente på, du får en omgang "Elbow Grease" hjem, findes der heldigvis andre måder at gøre den famøse emhætte ren på.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at man lægger filteret i blød i en blanding af 1 dl opvaskemiddel og en spiseskefuld salmiakspiritus per 2½ dl vand.

Efter at have ligget i blød i 5-6 timer, skal du skylle filteret grundigt med varmt vand og så vaske dem filtrene, for eksempel ved at give dem en tur i opvaskemaskinen.

Kilde: Express