Vil tage 3 år: Nu skal E20 udvides

Generelle nyheder

06/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der bliver også opsat nye støjskærme i forbindelse med arbejdet.

12 kilometer motorvej syd om Odense skal udvides fra fire spor til seks.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Når strækningen er færdigudbygget, vil der være tre spor i hver retning mellem krydset ved Svendborgmotorvejen og motorvejskrydset ved Fredericia.

6,5 km støjskærme

I forbindelse med udvidelsen af vejen skal der også anlægges omfattende støjafskærmning på centrale strækninger.

Støjafskærmningen udgør omkring en femtedel af det samlede anlægsbudget; cirka 270 millioner kroner.

Der kommer i alt cirka 6,5 kilometer ny støjskærm, som er op til ni meter høje.

Den samlede pris på arbejdet vurderes at være lidt mere end 1,4 mia. kroner i 2024-priser.

Anlægsarbejdet påbegyndes i 2027 og ventes færdig i 2030.