Fundet i ny landsdel: Nu er Fyn også ramt af frygtet virus

Generelle nyheder

05/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Efter at have spredt sig gennem hele Europa, blev sygdommen først spottet i Jylland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Frygtet sygdom er kommet til Danmark: Nu er Fyn også ramt

Der er alvorligt nyt til landets landmænd.

Mistanken om, at bluetongue-sygdommen havde spredt sig til en fårebesætning på Fyn, er nu blevet til virkelighed.

Fødevarestyrelsen bekræfter, at sygdommen har ramt dyr på en gård i Ryslinge, hvilket markerer første gang, sygdommen er konstateret på øen.

Mistanke bekræftet

Onsdag oplyste TV 2 Fyn, at en fåreavler i Ryslinge havde mistanke om smitte. Efter dyrlægen havde taget prøver, kom beskeden mandag: Der var smitte i flokken.

Bluetongue er en smitsom virussygdom, der rammer drøvtyggere som får og køer. Symptomerne tæller hævelser i hovedet, sår i munden og halthed.

Får, der er smittet, kan også udvikle den karakteristiske blå tunge, som sygdommen er opkaldt efter.

For bare et par dage siden blev det meddelt, at sygdommen for første gang var konstateret på Sjælland, og Fødevarestyrelsen havde allerede advaret om, at Fyn også kunne være ramt. Det er nu blevet bekræftet.

100 besætninger ramt

Ifølge Fødevarestyrelsen har sygdommen nu ramt knap 100 besætninger på landsplan, og situationen ser særligt alvorlig ud i Sydjylland, hvor størstedelen af de smittede dyr befinder sig.

Bluetongue overføres via mitter, en type af små insekter, der spreder sygdommen fra dyr til dyr.

Landmænd og dyreejere landet over er nu opfordret til at være ekstra opmærksomme på symptomerne og sørge for at tage de nødvendige forholdsregler.

Du kan finde en fuld liste over ramte besætninger her.