Sommerferien er over os: Disse dage og veje er hårdest ramt af sommertrafik

Generelle nyheder

02/07/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Hvis du skal ud og køre i sommerferien er det en god idé lige at læse med her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommerferien er over os og i år strækker skolernes sommerferie sig over hele 7 uger, fra fredag d. 23. juni til søndag d. 13. august.

Ifølge Vejdirektoratet kommer det til at kunne ses på vejene.

Mange danskere vil tage på ferie i de kommende uger og man vil i perioder og særligt i weekenderne opleve mere trafik på vejene rundt om i landet.

De veje der bliver påvirket er dem der bevæger sig på tværs af landet mellem Sjælland og Jyllan men også mod den dansk-tyske grænse. 

Disse strækninger bliver hårdest ramt

De mest berørte strækninger vil være

  • E20 Vestmotorvejen

  • E20 Fynske Motorvej

  • E45 Østjyske Motorvej/Sønderjyske Motorvej ml. Aarhus og den dansk-tyske grænse

  • Rute 21 til og fra Sjællands Odde.

Derudover kan der også være ekstra trafik mod færgeovergangene på E47 Sydmotorvejen ved Rødby og på E55 Gedser Landevej ved Gedser.

Disse dage er værst

Man vil også kunne opleve ekstra lokal trafik til og fra de større sommerhusområder, særligt langs den jyske vestkyst, ved Skagen samt til og fra Nordsjælland.

I ugerne 26-30 forventes det at lørdag bliver den store rejsedag med stor ferietrafik på tværs af landet i begge retninger. 

Søndag vil også blive mærket med ekstra trafik både på tværs af landet og til og fra Tyskland. 

I ugerne 31-32 forventes det at både lørdag og søndag bliver store rejsedage. 

Foto: vejdirektoratet