Søvnekspert advarer: ”Selvom det måske lader til at virke, får du en værre og varmere nat” – de bedste råd til bedre søvn i varmen

Generelle nyheder

14/06/2023

Foto: Pexels @Ketut Subiyanto
Foto: Pexels @Ketut Subiyanto

Skrevet af Katrine Lykke

Ligger du også og vender og vrider dig i sengen i sommervarmen? Vores søvnekspert deler her nogle råd til, hvordan du bedst kommer gennem de varme nætter og så advarer han også mod et par udbredte tricks, som du aldrig bør gøre, hvis du vil have en god søvn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi danskere elsker, når solen kommer frem, og vi endelig kan nyde varmen. Men sommervarmen kan også blive en plage - særligt hvis den ødelægger din nattesøvn.

Måske du også er blevet anbefalet at lægge dit nattøj i køleskabet eller lignende inden sengetid, men ifølge vores søvnekspert kan sådanne metoder give bagslag.

"Når der kommer varmt vejr, deler vi ofte nogle tips med hinanden, som kan lyde, som om de ville virke, når det gør de ikke. Fx at lægge dit sengetøj eller pyjamassen i fryseren inden sengetid, eller at gå i seng med våde sokker, men de råd kan faktisk ende med at give dig en værre nat,” fortæller søvneksperten og uddyber: "Metoderne tilfører mere fugt til dit søvnmiljø, og den fugt varmes op i løbet af natten. Så selvom det kan føles dejligt køligt, når du går i seng, så vil det varme dig yderligere op og øge sandsynligheden for, at du vågner op i svedige lagner.”

Råd, der virker

"Et alternativ, der virker, er at tage et lunkent brusebad inden sengetid eller at hælde lunkent vand i en varmedunk og hvile fodsålerne på den," anbefaler søvneksperten.

Det er vigtigt, at vandet er lunkent og ikke iskoldt, da koldt vand i stedet vil chokere din krop, så den føles mere aktiv, og bagefter vil du så få sværere ved at falde i søvn.

Søvneksperten råder ligeledes til udluftning og en god luftcirkulation i hele hjemmet fx ved at åbne flere vinduer på klem. 

Du kan også bruge en ventilator. I så fald er det et godt tip at placere en skål med koldt vand foran ventilatoren, så luftstrømmen i dit soveværelse hele tiden afkøles.

Bomuld eller bambus?

Sidst men ikke mindst har dit nattøj og sengetøjet også indflydelse på, hvor meget du kommer til at ligge og svede. "Bomuldstøj kan gå, men det ikke er så godt til at lede fugten væk; jeg vil i stedet foreslå bambus,” fortæller eksperten og uddyber: ”Bambus har længere fibre, så det ånder bedre, og du sveder mindre."