Mikkel Petersen
Beløbet vil chokere dig.
Hvert år undersøger indsamlingsorganisationernes brancheorganisation ISOBRO indsamlingsmarkedet i Danmark. Danskerne er kendt for at være generøse og donerer i stor stil til velgørende formål gennem livet.
Det gælder i høj grad også, når vi ikke er her mere. Nye tal fra ’Indsamlingsundersøgelsen 2025’ viser, at donationer til velgørende organisationer fra arv for første gang i 2024 rundede 1 mia. kr. – en stigning på 80 % fra 2020 til 2024.
Det skriver Det Gode Testamente i en pressemeddelelse.
Samtidig viser tal fra Tinglysningsretten, at antallet af notartestamenter er vokset eksplosivt de seneste fem år med 86.593 i 2024 mod 38.037 testamenter i 2020.
’Det Gode Testamente’ er et landsdækkende samarbejde mellem over 55 velgørende organisationer, der arbejder for at give danskerne de bedste forudsætninger for at betænke velgørenhed i deres testamente. Her oplever man, at tallene afspejler en markant holdningsændring i befolkningen.
”Mange har et grundlæggende ønske om at hjælpe og finder det givende at vide, at selv efter de ikke er her mere, så bruges en del af deres arv på at skabe en bedre fremtid for de næste generationer. Det handler i høj grad i dag om selvbestemmelse. Vi vil selv beslutte, hvordan vores arv skal fordeles, og det er en stor drivkraft bag den stigning, vi ser i antallet af testamenter,” siger Charlotte Gade, sekretariatschef i ’Det Gode Testamente’.
De samlede 1,3 mia. kr. til velgørenhed fra arv fordeler sig i 2024 over flere typer af gode sager: internationale hjælpeorganisationer, natur, miljø og dyreværnsorganisationer, sygdomsbekæmpende og handicaporganisationer, kirkelige organisationer samt nationale, sociale og humanitære organisationer.
Flere tager samtalen
At tale om arv og testamente har længe været forbundet med tabuer, men flere danskere vælger aktivt at tage samtalen med familie, venner og advokater – og velgørenhed bliver i stigende grad en del af overvejelserne.
Ifølge Charlotte Gade handler det for mange danskere om at efterlade et aftryk, der rækker længere ud, efter man har sikret familie og venner først.
”Ligesom andre tabuer i samfundet begynder at blive brudt ned, ser vi en bevægelse, hvor flere tør tage snakken, om hvad der skal ske, når man ikke længere er her. For mange bliver testamentet et juridisk kærlighedsbrev, der afspejler de værdier, man har haft i livet, og for nogen den hjælp, der har haft betydning for én selv. Man ønsker at se ens værdier gøre gavn for andre fremover”, siger Charlotte Gade, der glæder sig over den positive forskel danskernes testamenter betyder for de velgørende organisationers arbejde.
Udover den mere åbne samtale er stigningen i donationer fra arv også forbundet med stigende indtægter fra ejendomme samt den demografiske udvikling med flere ældre i Danmark.
Samtidig har det også betydning, at man i dag har nemmere adgang til oplysning og rådgivning hos specialiserede advokater, fortæller Charlotte Gade:
”Vi ved, at det kan være svært at starte samtalen, og derfor er det vigtigt, at alt rundt om samtalen bliver gjort så nemt og tilgængeligt som muligt med juridisk rådgivning og letforståelig information gennem samtalekort, arveguide og tjekliste. Det er blandt andet det, vi arbejder for i Det Gode Testamente, hvor vi forsøger at give danskerne oplysning og tryghed om mulighederne, så testamentet for den enkelte bliver præcis, som man ønsker” siger Charlotte Gade.
I uge 37 markerer Det Gode Testamente både International Testamentedag den 13. september og Testamenteugen, der særligt skal opfordre danskerne til at starte samtalen om, hvordan deres arv skal fordeles. På ’Det Gode Testamentes’ hjemmeside kan man desuden finde web-foredrag om arv og testamente.
