Forside Generelle nyheder Fra 1. september er alt i din lokale butik blevet...

Fra 1. september er alt i din lokale butik blevet forandret

Punkt 1
Foto: Power

Tusindvis af danskere vil opdage ændringen, næste gang de går i butikken.

Lige nu læser andre

I slutningen af maj besluttede franchisetagerne i de danske Expert- og Punkt1-butikker enstemmigt at sammenlægge de to kæder under et navn: Punkt1.

Efter nogle ugers slutspurt med nye butiksskilte og ny facadeudsmykning er dørene nu for første gang åbnet under det samme navn og brand landet over.

Sådan skriver Power i en pressemeddelelse.

– Vi har glædet os helt vildt til dagen, hvor vores to kæder smelter sammen til et ultrastærkt Punkt1-brand, for nu kan vores gode kunder endelig handle eller bestille elektronik og hvidevarer under samme tag, lige meget hvilken Punkt1-butik de går ind i. Samtidig kan vi skrue gevaldigt op for markedsføringen, og det gør vi allerede lidt senere på måneden, hvor vi fejrer den nye sammenlægning med en knaldskarp kampagne, siger Simon Frølich, direktør for Punkt1.

Samlet hjemmeside og større sortiment i sigte

Foruden nye skilte på facaderne rundt om i landet er den største forskel for kunderne her og nu, at de bliver sendt videre til hjemmesiden for Punkt1, hvis de skriver ”expert.dk” i søgefeltet.

Læs også

I løbet af de næste måneder vil der desuden i flere af de fysiske butikker komme tilføjelser i form af nyt og udvidet sortiment. Men et væsentligt kendetegn ved Punkt1-kæden kommer ikke til at ændre sig.

– Vores kunder vil stadig møde de samme lokale eksperter, den gode kundeservice og de skarpe tilbud, som både Expert og Punkt1 har været kendt for. Forskellen er bare, at kunderne nu kan handle hele sortimentet under samme tag, ligesom vi forener vores ekspertise inden for både elektronik og hvidevarer. Resultatet er, at Punkt1-kæden kommer til at stå hamrende stærkt – både nu og i fremtiden, siger Simon Frølich.

Tidligere Expert-køb og reklamationer kan rettes til Punkt1

De kunder, som tidligere har foretaget køb i Expert, kan du nu se alle deres tidligere ordrer under ”Mit Punkt1” på hjemmesiden.

Punkt1 vil fremover håndtere alle reklamationer og kundehenvendelser, der omhandler ”det gamle” Expert.

Kunderne skal derfor blot henvende sig til Punkt1’s kundeservice eller i den lokale Punkt1-butik, hvis de har en reklamation eller spørgsmål til tidligere ordrer.  

Ads by MGDK