Nu er der "forøget risiko for tørke" på landsplan

Generelle nyheder

19/05/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Nogle steder er man oppe på 8,2 ud af 10 på tørkeindekset.

Det virker som uendeligt lang tid siden, men det er altså ikke engang tre uger siden, vi sagde farvel til den vådeste april i danmark siden 1864.

Man kan imidlertid ikke sige, at der er løbet meget vand under broen siden, for Danmark bliver mere og mere tørt - og nogle steder er det ved at være knastørt.

Ifølge DMI's tørkeindeks er vi efter endnu en solrig dag lørdag nu oppe på 6,2 på indekset på landsplan. Det betyder, at landsgennemsnittet nu har sneget sig ind i kategorien "forhøjet risiko for tørke", som er fra 6 til 8 på indekset.

Der er imidlertid allerede steder i landet, hvor man allerede er på vej ud af den kategori og endnu højere på indekset. I blandt andet Dragør og København er man nemlig oppe på 8,2 på indekset ud af 10.

9 og 10 på indekset varsler "høj risiko for tørke".

Artiklen fortsætter under kortet.

Screenshot: dmi.dk

Går stødt opad

På landsplan var vi søndag d. 5. maj nede på 1,7 på tørkeindekset.

Derfra er det kun gået opad på skalaen, og med 6,2 på indekset lørdag betyder det, at tørkeindekset på landsplan er steget med cirka 364 procent på mindre end to uger.

Beredskabet har da også været ude og mine danskerne om de vaner, vi tog til os under tørken i 2023, nemlig, at vi skal passe på med ukrudtsbrændere, åben ild og lignende.

Screenshot: dmi.dk