Siden den 24. februar har der været krig i Europa, og det har måske fået folk til at overveje om det samme kunne ske i Danmark, og hvad det eventuelt ville betyde.
Det svarer en ny analyse på, som Jens Wenzel Kristoffersen, der er forsker i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet har lavet
Det skriver Videnskab.dk
Svært ved at leve op til forsvarsloven
Analysen viser generelt at det danske forsvar har ikke ville være klar til at stå imod et hypotetisk angreb fra russiske styrker
"Vi ville stå i en 9. april-lignende situation igen," lyder vurderingen fra militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen. Han henviser til den 9. april 1940, hvor tyskerne besatte Danmark med minimal modstand.
I analysen konkluderes det overordnet at "forsvaret i den aktuelle situation overordentligt vanskeligt ved at leve op til forsvarsloven, ikke kun hvad angår det nationale forsvar, men også med hensyn til at kunne indgå på tilfredsstillende vis i NATO’s kollektive forsvar,"
Helt konkret betyder det at vi ikke kan forsvare Danmark hvis der skulle ske et angreb. Han mener ikke vi ville kunne leve op til vores forpligtigelser overfor NATO:
"Der har hersket en kolonihave-mentalitet i Danmark om, at det hele nok skulle gå, når det kommer til stykket. Men ser man på, om vi ville kunne leve op til vores egne og NATO’s forsvarsmæssige forpligtelser, er svaret klart nej," tilføjer militærforskeren.
Mangler artilleri og mandskab
En af de ting Danmark helt konkret kan få svært ved at leve op til, er at skulle opstille med en brigade bestående af 4000 mand. Det er det styrkemål NATO har sat for Danmark.
"Vi kan ikke stille med så stort et beredskab. De er ikke uddannet, de er ikke klar, og det bliver de ikke foreløbigt," siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Det er dog ikke kun forpligtigelser overfor NATO vi ikke kan leve op til.
Som situationen er lige nu ville Danmark ikke selv kunne forsvare sig ved en krig i Østersøen.
"Vi ville med flådens fregatter kunne lave et områdeluftforsvar - eksempelvis over København, en anden større dansk by eller en militærinstallation som en af vores flådestationer. Og dette ville være begrænset i tid og kapacitet. Men mere kan vi heller ikke. Kommer der bølger af fly og missiler ind, så er det et spørgsmål om timer og dage, før vi må give op. Og hvis vi blev ramt af samme kraft, som Ukraine gjorde, ville det have set meget sløjt ud i Danmark," siger han.
Nogle af de mangler som Jens Wenzel Kristoffersen udpeger er blandt andet, at vi har fem fregatter men kun bemanding til tre. Vi har ingen ubåde og kan derfor ikke forsvare os mod dem på samme måde som tyskere eller svenskere ville kunne. Vi har ingen missiler og kan derfor ikke forsvare os mod et muligt missilangreb.
Det er dog ikke kun i forhold til artilleri at vi har mangler. Jens Wenzel Kristoffersen peger også på at de civile i Danmark ikke engang ved, hvor det nærmeste beskyttelsesrum er, som et stort problem. Men det største problem ifølge ham er, at vi kæmper med at rekruttere og fastholde mandskab i Forsvaret.
Risiko for krig er forsvindende lille
Umiddelbart lyder vores egen forsvarsløshed utrolig skræmmende, og med krig i Europa er det forståeligt at man som dansker, kan synes det er meget tæt på.
Der er dog ikke grund til bekymring lige nu ifølge Jens Wenzel Kristoffersen:
"Er der en trussel mod Østersøen og Danmark specifikt? Jeg tror, den er forsvindende lille i øjeblikket," siger han.
