Kvinde fortæller kæresten, hun er gravid - men hun ved ikke, hvad der skete 2 år tidligere

Generelle nyheder

28/11/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Ups ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forestil dig, du er en mand, og din udkårne kommer ind til dig med en glædelig nyhed: Hun er gravid!

I mange tilfælde vil det nok blive mødt med ekstatisk glæde, måske også lidt nervøsitet, fra mandens side, men for en britisk mand var det helt andre følelser, der trængte sig på.

Hvad kvinden nemlig ikke vidste var, at manden, to år inden de mødte hinanden, havde fået en vasektomi - han var altså blevet steriliseret og kan ikke få børn.

Her kan man så til at starte med diskutere, om det ikke er noget, han burde have fortalt den kvinde, han indtil nu har set som sin potentielt "eneste ene", men det er en helt anden sag.

For ved at fortælle, hun er gravid, har hun dermed også afsløret, at manden med ganske stor sandsynlighed ikke er faderen til barnet.

Når jeg skriver "med ganske stor sandsynlighed" skyldes det, at vasektomier har været kendt for ikke altid at fungere, og dermed er der en teoretisk mulighed for, at manden i historien her faktisk er far til barnet.

At dømme ud fra hans læserbrev til Daily Star, er der dog ikke noget, der tyder på det.

Den positive graviditetstest er nemlig ikke det første tegn på, at kæresten ser en på sidelinjen.

I de seneste måneder er hun nemlig begyndt at klæde sig pænere på til arbejde og komme senere hjem

Nu frygter og formoder forfatteren bag læserbrevet, at kæresten har haft – eller stadig har – en affære med en kollega. Og han frygter også, at det er denne kollega, der nu har gjort hende gravid.

Spørgsmålet til brevkassen lyder, hvor længe manden skal lade kæresten svede, før han fortæller hende, at han ikke kan være far til barnet.

Det spørgsmål er brevkasse-skribenten imidlertid hurtig til at svare på:

"Dette er ikke et spil. Du skal fortælle hende sandheden med det samme, så hun kan beslutte, hvad hun vil gøre med graviditeten."

Skulle manden have fortalt om vasektomien på forhånd? Og hvornår mener du, han skal fortælle kæresten, hvad der foregår?

Uanset hvad er det uden tvivl en både trist og ulykkelig historie. Lad os håbe, at alle parter kommer ud af dilemmaet på ordentlig vis, uanset hvad man mener om deres handlinger.