Kan opleves fra i dag - YouSee lancerer særlig nyhed

Generelle nyheder

11/03/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det vil både kunne opleves, hvis man ringer til dem, eller hvis man besøger en af butikkerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Med over tre millioner kunder i Danmark møder YouSee’s medarbejdere dagligt mennesker med vidt forskellige behov.

Fremover vil medarbejderne i YouSee være endnu bedre rustet til at møde kunder med skjulte handicap – både når de besøger en af YouSee’s 34 fysiske butikker eller kontakter virksomhedens kundeservice.

En ny dedikeret telefonlinje skal nemlig være med til at sikre, at kunder med usynlige handicap får den nødvendige hjælp og støtte, også når solsikkesnoren ikke er synlig ved telefonisk kontakt.

Det skriver YouSee i en pressemeddelelse.

YouSee tager ansvar for at sikre en god kundeoplevelse for alle – uanset individuelle behov. Solsikkelinjen giver mulighed for skræddersyet support, hvor kunder, der ringer via det dedikerede telefonnummer, mødes af medarbejdere med særlig indsigt i skjulte handicap. Samtidig har alt butikspersonale modtaget træning i at imødekomme kunder, der bærer Solsikkesnoren, hvilket skal sikre en bedre oplevelse for kunder, der har skjulte handicap.

"Vi mener, at alle kunder skal have lige adgang til vores services og produkter, uanset deres omstændigheder. Vi er stolte af at være en del af Solsikkeprogrammet og med dedikeret træning, sikrer vi at vores medarbejdere er klædt godt på til at kunne tilbyde en imødekommende og forstående oplevelse for kunder med skjulte handicap”, siger Trine Heiberg, Senior Vice President, Head of Customer Service and Operations hos YouSee.

En del af YouSee’s samfundsansvar

YouSee arbejder aktivt med diversitet og inklusion, og ønsker at imødekomme de kunder, der oplever barrierer i hverdagen. Som en del af dette engagement støtter YouSee Solsikkeprogrammet – et internationalt initiativ, der øger bevidstheden om usynlige handicap og gør det lettere for dem, der har særlige behov, at få den nødvendige støtte i det offentlige rum. Med tiltag som Solsikkelinjen ønsker YouSee at bidrage til et mere inkluderende samfund, hvor alle kan føle sig set, hørt og mødt med forståelse.

"Ved at indføre en Solsikketelefonlinje øger man tilgængeligheden for personer, som har brug for lidt ekstra tid, tålmodighed eller hjælp. Man føler sig mere tryg, når man ved, at personen i den anden ende lytter og tager sig tid, og at man ikke bliver skyndet på," siger Kathrine Drastrup, Nordic Chief Commercial Officer for Solsikkeprogrammet i Norden.

Med denne indsats fortsætter YouSee med at tage ansvar for at skabe en mere inkluderende kundeserviceoplevelse, hvor alle – uanset synlige eller usynlige udfordringer – får en positiv og tryg oplevelse.