Over en million danskere kan glæde sig
Når kalenderen rammer 2027, vil en stor gruppe danskere få lidt flere penge mellem hænderne.
Mere end en million folkepensionister kan nemlig glæde sig over, at de offentlige ydelser bliver reguleret op.
Finansministeriet har nu offentliggjort den sats, som bestemmer, hvor meget blandt andet folkepensionen vil stige med næste år.
Satsreguleringsprocenten for 2027 bliver på 2,6 procent.
Derudover kommer der yderligere 0,3 procentpoint som følge af afskaffelsen af satspuljemidlerne.
For især enlige pensionister betyder reguleringen, at en bemærkelsesværdig grænse bliver overskredet for første gang.
Det skriver B.T.
Passerer 200.000 kroner
En enlig folkepensionist, som modtager det fulde pensionstillæg, vil fra nytår kunne få en maksimal folkepension på 200.940 kroner om året før skat.
Det svarer til 16.745 kroner om måneden før skat.
En eventuel ældrecheck kommer oveni. I 2027 kan den udgøre op til 26.900 kroner, hvis pensionisten lever op til kravene for at modtage den.
Udviklingen bliver endnu mere tydelig, hvis man ser nogle år tilbage.
Ifølge seniorøkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension er folkepensionen steget med mere end 32.000 kroner over fem år.
Det svarer til en stigning på næsten 20 procent.
“Den store stigning, vi har oplevet, kan hjælpe landets mange pensionister, hvor flere har mærket de stigende priser gennem de seneste år.” fortæller han.
Stigningen kan især mærkes af pensionister, som ikke længere har mulighed for at øge deres indkomst gennem arbejde.
Stigningerne kommer forsinket
Reguleringens størrelse fastsættes ud fra lønudviklingen i den private sektor. Systemet har dog en indbygget forsinkelse på to år.
Det betyder, at pensionister ikke nødvendigvis får glæde af store lønstigninger i samfundet på deres ydelse med det samme.
En del af efterslæbet blev hentet sidste år, hvor pensionen steg med hele 4,8 procent som følge af de kraftige lønstigninger fra tidligere år.
Den nuværende forsinkelse kan dog blive ændret i fremtiden.
I regeringsgrundlaget er der lagt op til at ændre mekanismen, så offentlige ydelser hurtigere kan følge udviklingen i perioder med stigende priser.