Rasmus Frøkjær Kristensen
Det er en tidligere rådgiver, der mener Trump er gået i en fælde.
Når man følger internationale konflikter, kan situationen hurtigt ændre sig fra dag til dag.
Nye meldinger tikker ind, og udtalelser fra politiske ledere bliver ofte analyseret ned til mindste detalje.
Krig og militære operationer bliver samtidig fulgt tæt af eksperter, som forsøger at vurdere, hvor udviklingen bevæger sig hen.
Nogle gange peger vurderingerne i én retning.
Andre gange opstår der hurtigt tvivl.
For offentligheden kan det være svært at gennemskue, hvad der faktisk er ved at ske bag de store overskrifter.
Særligt når der kommer meldinger om hurtige sejre eller snarlige afslutninger på konflikter, begynder diskussionen ofte blandt forskere og analytikere.
Sådan er det også blevet i forbindelse med den seneste udvikling i Mellemøsten.
Knap halvanden uge efter krigens begyndelse fortsætter angrebene mod Iran, mens missiler og droner også sendes den anden vej.
Samtidig vokser tvivlen om, hvor hurtigt konflikten kan afsluttes.
Smart bombefælde
Ifølge det norske medie VG sagde USA’s præsident Donald Trump mandag på et pressemøde, at krigen nærmer sig sin afslutning.
“Jeg mener, at krigen stort set er fuldstændig afsluttet,” sagde Donald Trump.
Flere eksperter ser dog anderledes på situationen.
Krigsforsker Robert Pape fra University of Chicago advarer om, at konflikten kan udvikle sig langt mere kompliceret end først antaget.
Han har i mere end 20 år rådgivet amerikanske præsidenter og militære ledere og forsket i luftkrig i over tre årtier.
Ifølge Pape kan USA være havnet i det, han kalder en smart bombefælde.
Strategien handler om præcisionsbombninger, der i begyndelsen kan give hurtige militære resultater.
Problemet opstår ofte senere.
Historien viser ifølge forskeren, at lande i over hundrede år har forsøgt at presse fjendtlige regimer gennem luftangreb alene.
“Men det har aldrig – og jeg vælger mine ord nøje – aldrig fungeret,” siger han til VG.
Kan sprede sig
I stedet oplever man ofte, at regimet tilpasser sig og reorganiserer, mens konflikten bliver mere langvarig og kompleks.
Noget lignende kan være ved at ske i Iran.
Kort efter de første bombardementer, hvor USA og Israel dræbte Irans øverste leder ayatollah Ali Khamenei, begyndte iranske gengældelsesangreb flere steder i regionen.
Angreb er blandt andet blevet rapporteret i Israel, Oman og Jordan samt andre steder i Mellemøsten.
Ifølge Robert Pape kan Iran forsøge at sprede konflikten og dermed øge det politiske pres på USA.
Strategien kan være at trække krigen ud, så omkostningerne i sidste ende mærkes politisk i Washington.
Eksperten peger også på en anden risiko.
Overblikket over Irans lagre af højt beriget uran kan blive sværere at bevare.
Hvis materialet ender hos netværk eller militser, kan situationen udvikle sig til et langt mere alvorligt problem.
