Rasmus Frøkjær Kristensen
Efter mange års kamp, er der endelig kommet en afgørelse.
Haver, hegn og små stykker jord kan skabe overraskende store diskussioner.
Mange boligejere kender følelsen af at passe et område i årevis og betragte det som en naturlig del af hjemmet.
Græsset bliver slået, træer bliver plantet, og skuret står der bare år efter år.
For de fleste går livet videre uden problemer.
Andre gange opstår der pludselig uenighed om, hvem der egentlig ejer jorden.
Så kan en sag vokse sig langt større, end nogen havde forestillet sig.
I Horsens udviklede en sådan uenighed sig til en principiel retssag, der helt endte i Højesteret.
Sagen tog fart
Ifølge TV2 Østjylland drejede konflikten sig om et stykke jord tæt på jernbanen, hvor en husejer gennem mange år har haft både have, garage og en gammel skurvogn.
Banedanmark mente, at området tilhørte dem.
Derfor krævede myndigheden i 2021, at ejeren Michael van der Aa Kühle skulle fjerne bygningerne fra et område på knap 400 kvadratmeter.
Samtidig blev han bedt om at betale årlig leje, fordi en del af hans hus stod på arealet.
Striden udviklede sig hurtigt til en større juridisk kamp.
Banedanmark henviste blandt andet til regler fra 1988, som gør det umuligt at opnå ejendomsret over jernbanens arealer gennem såkaldt hævd.
Michael van der Aa Kühle flyttede ind i huset i 1993. Umiddelbart tydede meget derfor på, at sagen ville falde ud til statens fordel.
Højesteret nåede dog frem til en anden konklusion.
Dommerne vurderede, at tidligere ejere allerede havde opnået hævd før lovændringen i 1988.
Dermed var retten til jorden blevet opbygget gennem mange års brug.
Advokat Jens Glavind, der førte sagen, sagde efter afgørelsen
“Jeg er rigtig glad for Højesterets afgørelse.”
Tidligere brug
Retten lagde blandt andet vægt på historiske oplysninger om området.
Vidneforklaringer og luftfotos viste, at arealet siden 1950erne blev brugt som en naturlig del af haven.
Et levende hegn adskilte området fra selve baneanlægget.
Tidligere beboere plantede frugttræer, havde bærbuske og byggede en garage, der delvist stod på det omstridte stykke jord.
Den sammenhængende brug strakte sig fra 1968 til lovændringen i 1988.
Dermed var kravet om 20 års uafbrudt brug opfyldt.
Resultatet betyder, at retten til arealet nu følger huset og dermed også den nuværende ejer.
Husejeren selv havde ikke forventet udfaldet.
“Utroligt nok så vandt jeg”, sagde Michael van der Aa Kühle til TV2 Østjylland efter dommen.
Afgørelsen kan få betydning for andre lignende sager langs jernbanen.
Banedanmark oplyser i en skriftlig kommentar, at myndigheden vil gennemgå dommen nøje for at vurdere mulige konsekvenser.
